Efterårssåning i skærehaven

Så blev det tid til at begynde såning af de allerførst blomster til næste års blomsterflor. Det er nemlig lige om lidt der kan efterårssås sommerblomster, til overvintring direkte i jorden. Ved efterårssåning kan der være blomster at høste allerede fra juni næste år.

Allerede 15. juni er der blomster at plukke fra de efterårssåede planter

Hardy annuals

Det er en helt bestemt gruppe sommerblomster der kan bruges til efterårssåning. Nemlig dem der på engelsk kaldes: “Hardy Annuals”. På dansk har vi ikke et samlet begreb for disse, man kunne kalde dem hårdføre etårige, for det er jo det de er. Deres hårdførhed gør at de faktisk kan klare at overvintre som små planter ude i haven. Det er også disse, som kan sås tidligst om foråret.

Efterårssåning – hvornår?

Det handler om at så på det helt rigtige tidspunkt. Det er om at ramme lige det tidspunkt, hvor planterne når at spire og komme i god vækst, men ikke bliver så store at de begynder at sætte blomster. En huskeregel er at så lige omkring efterårsjævndøgn, da planternes vækst er meget afhængig af dagslængden. i 2020 er jævndøgn 22. september. Jeg har dog sået sidst i August med gode resultater.

Hvilke blomster?

jeg har gode erfaringer med at så følgende blomster om efteråret:

  • Kornblomster, Centaurea cyanus
  • Jomfru i det grønne, Nigella damascena
  • Ridderspore, Delphinium consolida
  • Kongekommen, Ammi majus
  • Tandstikkerurt, Ammi visnaga
  • Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora
  • Matrem, Tanacetum sp. (Staude)
Ridderspore er spiret frem, her den 22/10 og er klar til at klare en kold vinter

Hvordan?

Jeg vælger et sted hvor jeg har bar jord, det kan være der hvor der har været kartofler og løg, som nu er høstet.
Jeg sår simpelthen fuldstændig som jeg plejer at gøre om foråret. Gør jorden klar til såning ved at luge ukrudt væk, løsne og rive jorden. Jeg laver en rille i passende dybde. Jeg sår frø med passende afstand og vander. Herefter sørger jeg for at vande og luge, indtil planterne er i god vækst. Jeg gør ikke andet i løbet af vinteren. De bliver ikke dækket med fiberdug, de klarer fint vinteren. Det er som om det at de er spiret frem i det hårde efterårsvejr, hærder dem til at komme igennem vinteren.

Hvorfor efterårssåning?

Efterårssåning er genvejen til tidlige blomster i skærehaven. Normalt bliver der en lille pause hvor det er svært at finde noget til buketter i slutningen af maj. Fra tulipaner og andre forårsløg takker af, til sommerblomsterne kommer i blomst. Med efterårssåning vil der komme blomster at plukke allerede i juni og tiden uden blomster vil derfor blive mindre.
Det betaler sig at så endnu et hold af de samme blomster om foråret, da de blomster der er efterårssåede blomstre tidligt og derfor også afblomstrer tidligt.

Midt i maj er der allerede fine knopper i kornblomsterne og alle skærmplanterne er på vej

5 Comments Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s