Tyvstart næste års sæson i skærehaven, ved at så de første blomsterfrø allerede i september. Efterårssåning er en ny metode i Danmark, i andre lande har det været udbredt i flere år.
Efterårssånning er ikke arbejdskrævende. Efterårssåning giver blomster mindst en måned tidligere, end ved den traditionelle forårs-såning. Efterårssåning er let at lykkes med, derfor er efterårssåning en metode jeg anbefaler – også til dig der er helt ny i skærehaven.

Værd at vide om efterårssåning

Før du går igang med at efterårsså er der et par ting der er vigtigt at vide.

• Såtidspunktet er vigtigt.
• Det er ikke alle sommerblomster der kan efterårssås.
• Der er en risiko for at det ikke lykkes, hvis vinteren bliver ekstra kold.
• Husk at blomsterne bliver på voksepladsen, så placer dem hvor du ønsker dem næste år.

Når de ting er på plads, er det egentlig bare at gå i gang. Det er noget af det letteste at dyrke blomster ved at efterårsså.

Såtidspunkt

Efterårssåning gøres omkring efterårsjævndøgn, sidst i september. Årsagen til at tidspunktet er vigtigt, er at planten skal nå i vækst inden vinteren, men det er vigtigt at den ikke når at sætte blomst og frø. Det afgørende her er dagslængden, ikke kun temperaturen. Det aftagende lys sidst på efteråret, gør at blomsten ikke sætter knop og blomst inden vinteren.
Sås der for tidligt på efteråret er der en risiko for at planten vil skynde sig at sætte en blomst, selvom den endnu er lav. Der vil komme en lille undseelig blomst, på en super kort stilk og planten vil ikke overleve vinteren. Med sommerblomster er det vigtigt at huske at deres livscyklus som udgangspunkt er etårig. De er altså bestemt til at gennemleve hele deres livscyklus på en enkelt sæson. De vil sætte blomst og frø for derefter at dø i løbet af én sæson. Når vi efterårssår skal vi altså have øje for at vi “snyder” planten lidt, derfor er såtidspunktet ikke fleksibelt. Såning skal ramme rimeligt tæt på efterårsjævndøgn. Målet er at planten når at spire og komme i vækst, hvorefter den går i stå med væksten hele vinteren og begynder at vokse sig stor så snart lyset tiltager om foråret. Planten kommer hurtigt igang, så snart foråret kommer, fordi den allerede har et veletableret rodnet. Derfor for den et forspring, frem for de planter der sås om foråret.

Hvilke blomster kan efterårssås?

De blomster der kan efterårssås er dem der på engelsk betegnes “Hardy Annuals“, det er de mest hårdføre af sommerblomsterne. Det er med andre ord ikke helt ligegyldigt hvilke blomster der sås.
Vælg de blomster du i forvejen oplever kan have en tendens til at selvså i haven, de vil ofte være iblandt de mest hårdføre. De allermest varmekrævende, som fx. Zinnia er der ingen grund til at forsøge at efterårsså. De tåler slet ikke kulden.

Efterhånden som efterårssåning vinder udbredelse, viser der sig flere og flere blomster, der kan dyrkes ved denne metode. Derfor kan der dukke nye planter op, efterhånden som vi får erfaringer med hvad der virker i en dansk vinter. Forvent derfor at mulighederne udvikler sig i de kommende år og bidrag gerne ved at eksperimentere, med lidt nye planter hjemme hos dig selv.

Jeg har lavet denne oversigt over hvad jeg efterårssår. Jeg har delt det op i to grupper, dem der næsten altid klarer vinteren (de mest hårdføre) og dem jeg oplever kan være lidt mere tvivlsomme (de lidt mindre hårdføre). De er allesammen velegnet til efterårssåning, jeg beregner bare en større sandsynlighed for at miste planter i løbet af vinteren i den gruppe jeg kalder: “De lidt mindre hårdføre”, jeg ville ikke tage dem med her, hvis de ikke kunne bruges til efterårssåning.

Planter til Efterårssåning i skærehaven

De mest hårdføre	De lidt mindre hårdføre
Kongeskærm (Ammi majus)	Tandstikkerurt (Ammi visnaga)
Nigella damascena og N. papillosa	Rundbladet hareøre (Bupleurum rotundifolium)
Kornblomst (Centaurea cyanus)	Løvemund (Antirrhinum majus)
Sommerridderspore (Delphinium consolida)	Blomsterkørvel (Orlaya grandiflora)
Vild gulerod (Daucus carota ‘ Dara’)	Morgenfrue (Calendula officinalis)
Stor hjertegræs (Briza maxima)	Dusksalvie (Salvia viridis)
Harehalegræs (Lagurus ovatus)	Irlands klokke/tragtbæger (Molucella leavis)

Voksested

Jeg dyrker mine efterårssåede blomster i skærehaven, direkte i jorden. Jeg er opmærksom på at vælge et sted der er relativt beskyttet for vind og hvor der ikke står vand om vinteren. En meget våd jord, er ikke en godt for små planters rødder i i frostvejr.

Dyrkningsmetode

Jeg efterårssår på friland. Direkte i et bed i min skærehave. Det er også muligt at efterårsså i såbakker eller små potter i et uopvarmet drivhus.

Når jeg efterårssår gør jeg fuldstændigt som når jeg sår alt andet i skærehaven.

• Jeg trækker en række i jorden i passende dybde (små frø skal sås i jordoverfladen, store frø dybere)
• vander i rillen
• sår frøene med passende afstand ( eller tynder ud senere)
• dækker rillen igen med en rive
• vander løbende indtil fremspiring

I løbet af efteråret luger jeg evt. ukrudt væk.
Jeg tynder ud, hvis jeg har sået for tæt.
Ellers gør jeg ikke noget. Det er ikke nørdvendigt at dække de små planter med fiberdug, de klarer fint vinterens frost og sne.
Er foråret meget tørt vander jeg, så snart jeg kan se at planterne er begyndt at vokse.
Sås i drivhuset er sparsom vanding i løbet af vinteren nødvendigt, i havens bede vandes planterne, når det regner og sner.

Vinteren kan varriere

Den danske vinter kan varriere en del, den kan være mild og våd, eller kold og snefyldt. Når jeg efterårssår regner jeg aldrig med at få fuld plade. Jeg ved at jeg bevæger mig på kanten af hvad der er muligt i vores klima og jeg forventer derfor også et vist tab. Ind imellem bliver vinteren meget kold og der kan man forvente at en del af de efterårssåede blomster går til. Jeg vil derfor anbefale højest at så halvdelen af frøposen – så kan resten sås til foråret. Lykkes begge dele vil blomstringen forlænges, lykkes efterårssåningen ikke så godt, er det rart at have frø på lager, så blomsterne alligevel bliver en del af skærehaven, som planlagt.

Først i blomst, først færdig

De efterårssåede blomster vil begynde at blomstre allerede i juni, eller måske endda i slutningen af maj. På det tidspunkt er intet af det der er sået i foråret endnu i blomst. Derfor er det skønt at kunne starte året i skærehaven med de efterårssåede blomster. Den tidlige blomstring betyder dog også at de takker af før havens andre blomster. Engang i løbet af juli er en del af de efterårssåede blomster færdige og kan fjernes. Skærmplanterne og kornblomster plejer hurtigt at se lidt trætte ud, jeg lader dem sætte frø og fjerner dem derefter. Andre af blomsterne, fx. løvemund og Djævelen i busken ( Nigella papillosa) kan godt give en ekstra blomstring efter første plukning, så de kan med fordel blive i bedet, når de andre ryddes.

Læs tidligere blogindlæg om at efterårsså i skærehaven her

Tak fordi du læste med.
Husk at du altid kan følge med på min facebookside eller min instagramprofil. Meld dig også gerne ind i fællesskabet “Skærehaven” på Facebook.

God spirelyst derude