foråret er tid til forspiring af planter til køkken- og skærehaven. Jeg får mange spørgsmål omkring forspiring og jeg har derfor besluttet mig for at lave et blogindlæg om emnet. Det her er min guide til at forspirre, det er ikke den eneste sandhed om at forspire, der er helt sikkert andre som gør det anderledes. Det her er den metode som hvert år giver mig omkring tohundrede fine planter til min køkken- og skærehave.

Forspiring og forkultivering er stort set to ord for det samme. Jeg bruger de to ord i flæng, lad dig endelig ikke forvirre af om det er det ene eller andet. Begge dele betyder at jeg sår noget inde (det kan også gøres i et drivhus), inden jeg senere planter det ud på voksestedet.

Forspire eller direkte såning?

Det er ikke alt som behøver at blive forspiret. Faktisk vil jeg foreslå at alt hvad der kan sås direkte på friland sås på friland. Det er meget lettere at sås direkte, det kræver mindre arbejde og giver som regel gode resultater. Der er simpelthen færre fejlmuligheder med direkte såning. Der hvor forspiring giver mening er når vi vil dyrke planter som er langsomme til at udvikle sig, som er meget varmekrævende eller som skal plantes ud i et særligt mønster. Ligesom meget dyre frø også med fordel kan forkultiveres, for at sikre bedst mulig spireprocent.

En stor del af de blomster jeg dyrker i min skærehave kan med fordel forkultiveres, det samme gælder drivhusvækster som chili, tomat og aubergine, samt planter som kræver meget varme for at spire, fx bønner. Jeg forkultiverer dels for at få tidligere blomstring, for at få mest ud af dyrekøbte frø og for at have bedre kontrol med hvor planter placeres i bedet.

En helt anden årsag til at forspire er “spireglæde”, jeg er en af de mange have-mennesker som savner haven i de lange vintermåneder, at kunne tyvstarte foråret indendørs har i høj grad en positiv virkning på humøret. Jeg smutter lige en tur forbi spirerne et par gange om dagen og ser hvad der nu er spiret frem, det giver en særlig lykkefølelse at se de små planter vokse frem.

Udstyr til forspiring

Det er muligt at gøre forspiring til et udstyrstykke, men det er også muligt at forspire med meget enkle materialer. Herunder vil jeg give mine bud på need-to-have og nice-to-have til forspiring.

Du skal bruge:

• En beholder med huller i bunden
• en bakke til undervanding
• En pose eller et gennemsigtigt låg
• Så- og priklemuld
• frø

Du skal bruge en beholder med huller i bunden, som kan indeholde jord – det kan være en vindruebakke eller lignende plastikbøtte fra husholdningen med en vis dybde, et minidrivhus som fås i de fleste velassorterede supermarkeder og byggemarkeder, en rootmaster – som er “finesmakerens” bud på et virkeligt lækkert minidrivhus, en pluggbox som også er lidt i den dyre ende men som kan have mange planter på lidt plads, prikle/spirebakker som igen giver plads til mange planter på lidt plads eller små plastikpotter. Jeg går efter produkter i en kraftig plastkvalitet, så de kan genbruges i mange år, jeg har desværre erfaret at nye potter i mere miljøvenlige plastmaterialer har en meget ringe genbrugsværdi, fordi de simpelthen smuldrer efter en enkelt sæson. Jeg synes at firkantede potter er en fordel, fordi de sparer plads i din vindueskarm og passer godt i de fleste bakker til undervanding.
Jeg anbefaler ikke jiffypotter (dem som købes som små brikker som svulmer op) og de andre små tørvepotter – de er efter min mening svære at lykkes med – planterne spirer fint, men dør ofte ved udplantning, da rødderne kæmper med at komme ud igennem den “bionedbrydelige” potte, ligesom tørvepotterne kan udtørre planten ved udplantning, hvis den stikker bare det mindste op over jorden.

En bakke til undervanding. Det kan være en aflagt bradepande, en gummistøvlebakke eller en smuk zinkbakke, det ene er ikke bedre end det andet, men den ene løsning kan være smukkere end den anden. Tænk over at formatet skal passe i din vindueskarm, eller der hvor du har tænkt dig at stille din forspiring.

Indtil frøene spirer skal fugtigheden holdes høj og rimelig konstant, derfor er det en god idé at benytte en beholder med låg, eller dække med en klar plastikpose, som du klipper lidt lufthuller i. De forskellige mini-drivhuse kommer oftest med et klart plastlåg til dette formål.

Så- og priklemuld, her foretrækker jeg at købe en færdig blanding. Man kan også blande sin egen så- og priklemuld af bladmuld, grus og jord. Det vigtige ved en så- og priklemuld er at den er luftig, findelt, kan optage og afgive meget vand og ikke er kraftigt gødet, samt at den har en neutral PH-værdi . Den skal selvfølgelig også helst være ukrudtsfri, det er ret vigtigt at det eneste som spirer frem, er det vi sår, så vi ikke skal luge allerede i vores forkultur. Jeg har gode erfaringer med så- og priklemuld fra Pindstrup, Wiebulls og Coops Änglemark, jeg har dårlige erfaringer med andre mærker, så derfor denne direkte anbefaling af bestemte mærker.

Hvis du vil give din forspiring et ekstra gear kan du også bruge:

• Vækstlys, gerne energibesparende LED-lys
• Vermiculite, et mineralsk materiale som drysses på toppen, suger meget vand
• Perlite, et vullkansk materiale som kan blandes i såjorden og forbedre dræning og luft til rødderne.
• en varmemåtte til undervarme, kan fremme rodudvikling

vækstlys gør det muligt at tilbyde planterne et bedre forhold imellem temperatur og lys. Det som ofte sker når vi forspirer indendørs er at temperaturen er ret høj og lyset lidt sparsomt. Det giver ranglede og blege planter, som ikke vokser nær så godt og kan have udfordringer, når de kommer ud. Jeg bruger selv LED-baseret vækstlys og må indrømme at det har været en gamechanger for min forspiring. Jeg kan så tidligere og mine planter bliver mere kompakte og helt friskgrønne, slet ikke blege.
Jeg har købt en stålreol i IKEA med navnet HYLLIS, den har fået monteret et vækstlys på hver etage, med denne “spirereol” har jeg pludselig meget mere spireplads, det er bestemt en fordel når man bor i et hus uden vindueskarme.

Vermiculite og perlite er begge to mineralske materialer. Perlite kan du finde som små hvide korn i din så- og priklemuld,Vermiculite er nærmest guld-glimmeragtigt og krummeagtig og du vil måske have mødt det som et materiale der lå rundt om nyindkøbte dahlia-knolde. Begge materialer er super lette. Vermiculite kan opsuge helt enormt meget vand og dermed med fordel drysses over din forspiring, for at opsuge overskydende vand og forebygge algevækst og forskellige plantesygdomme som er knyttet til for høj fugtighed omkring plantestænglen. Perlite kan bruges til at forbedre din så-jords evne til at indeholde luft til rødderne – det er dog ofte allerede tilføjet at producenten, er det det behøver du ikke tilføje mere. Der er efter min mening ingen af disse materialer du ikke kan undvære til din forspiring, jeg er selv begyndt at bruge dem efter min forspiring har antaget størrelse af en helt lille blomsterproduktion, men jeg er faktisk i overvejelse om at droppe det igen, da jeg ikke anser dem som absolut nødvendige og jeg er lidt i tvivl om bæredygtigheden i udvindelsen og bearbejdning af materialerne.

De fleste som dyrker hel- eller halvprofessionelt bruger en varmemåtte til at give frøene undervarme imens de skal spire. Jeg har aldrig ejet en varmemåtte og lykkes alligevel med næsten alt hvad jeg sår – jeg har nu også en pæn varme der hvor jeg forspirer. Jeg har hørt gode råd om at benytte gulvvarmen i fx. badeværelset til at booste spiringen, de fleste frø har nemlig ikke brug for lys før de er spiret og derfor kan gulvvarmen fint bruges, så længe man husker at flytte bakken så snart der er spirer på vej. Der findes smarte set-up som kombinerer vækstlys og varmemåtter og det er da uden tvivl godt for udviklingen af småplanterne at kunne kombinere disse to ting.

Bredså eller så enkeltvis

Der er flere måder at så på. Til forspiring skelnes imellem bredsåning og såning enkeltvis. Bredsåsning er når alle frø sås i samme beholder, de drysses simpelthen ligesom salt på en æggemad. Såning enkeltvis er hvor hver enkelt frø sættes i hver sin potte eller celle i en spirebakke, med små frø kan det her være en fordel at bruge en fugtig tandstik til at placere frøene én og én. Jeg foretrækker næsten altid at så enkeltvis, det gør om-priklingen meget lettere. Det fylder dog også mere, da hvert frø skal have sin egen potte/celle. De allermindste frø bredsår jeg dog, fx. valmue, løvemund og prydtobak.

Fra frø til plante

Forspiringen forgår i flere trin. Fra det lille frø sås til planten er klar til udplantning går der typisk et par måneder. I den tid kræver planterne særlig opmærksomhed, hyppig vanding og som regel også en eller flere om-priklinger til en større potte undervejs. Står de meget længe inde kan en smule gødning endda blive nødvendigt de sidste par uger inden udplantning.

Forspiring forløber i følgende faser:

1. Såning
2. Spiring
3. Vokse
4. Prikle om
5. Afhærde
6. Plante ud

Fyld din beholder med så- og priklemuld, tryk jorden godt ned i din beholder, den skal ikke være helt komprimeret, men den skal trykkes lidt sammen – til dette findes der en særlig træklods, jeg plejer bare at bruge fingrene, det går udmærket. Fyld gerne næsten op til kanten, i sidste ende har jordvolumen betydning for hvor hurtigt du bliver nødt til at prikle om, så der er ingen grund til kun at bruge halvdelen af din beholder eller potte. Genbruger du beholdere fra sidste år skal de rengøres grundigt inden du fylder dem med jord, så der ikke videreføres eventuelle sygdomskim fra sidste års dyrkning.

Først sås frøet, følg anvisningen på posen, nogle frø skal bruge lys for at spire, andre skal dækkes med jord. Nogle skal sås dybt, andre lige i jordoverfladen. Som huskeregel skal store frø sås dybere end små frø, mikroskopiske frø skal som regel slet ikke dækkes med jord, da de har brug for lys for at spire. Indtil frøene spirer frem er det en fordel at vande med en forstøver. Sørg gerne for at jorden er fugtig inden du sår, voldsom vanding lige efter såning kan flytte frøene rundt imellem potterne.

Høj luftfugtighed er en fordel ved spiring, derfor er det en god idé med et klart låg eller en plastikpose over din beholder/potte, husk dog jævnlig udluftning. Mange frø har ikke brug for lys når det spirer, langt de fleste frø har dog brug for varme for at spire, det kan derfor være en fordel at finde et varmt sted at sætte bakken/potten med din forspiring, indtil de er spiret frem. Lige så snart du ser de første spirer er lys vigtigt og bakken med din såning må flyttes til et lyst sted. Jeg har de fleste af mine spireprojekter stående i stuen i et sydvestvendt vindue, der er masser af lys og varme så der står de allerede fra de bliver sået. Vær opmærksom på at der findes frø som kræver en kuldeperiode før de kan spire, det er som regel staudefrø, her kan det være nødvendigt at have din såning forbi køleskabet eller et koldt drivhus for at bryde frøhvilen. Det bør fremgå af frøposen, hvis en kuldeperiode er nødvendig.

De næste uger skal dine planter vokse sig større, først kommer der et par kimblade, som ikke ligner de rigtige løvblade som siden spirer frem. Det kan være en idé at flytte låget efterhånden som planterne gror så der kommer mere lys og luft til dine småplanter. Når frøet er spiret er det en fordel at begynde at vande dine småplanter nedefra og det er derfor en fordel at de står i en bakke eller underskål. Det mindsker risikoen for at spirerne får “visnesyge” og andre svampesygdomme når der undervandes. Ellers er det vigtigste nu at planterne får vand, meget lys og ikke alt for meget varme, begynder planterne at være ranglede og blege har de ikke haft lys nok i forhold til temperaturen i rummet. Jeg spirer i stuetemperatur, havde jeg et gæsteværelse hvor jeg kunne sænke temperaturen lidt, var det helt klart at foretrække, men det går dog alligevel fint. Så selv om dine forhold ikke er idéelle skal du ikke opgive på forhånd. Bliver planterne ranglede så prøv om du kan finde en placering med mere lys og mindre varme.
Planterne vil ofte blive lidt skæve henimod lyset, så det kan være en fordel at vende dem løbende, så de strækker sig den anden vej.

På et tidspunkt begynder planternes rødder at stikke ud i bunden af potten eller bakken du har sået i. Hvis der er bredsået begynder de små planter at slås om pladsen og lyset. Så er det tid til at prikle om. At prikle om betyder at flytte de små planter til en ny potte med bedre plads. Dette gøres lettest med hjælp fra en priklepind, en blyant kan også bruges. Rødderne løsnes med priklepinden, som stikkes ind under planten. Med et forsigtigt greb i et af plantens kimblade løftes planten fri af de andre planter. i den nye potte prikkes et hul med priklepinden og den lille plante lempes forsigtigt ned i hullet og jorden trykkes let til omkring planten. Er planten sået enkeltvis fra starten, kan den som regel flyttes med hele sin lille rodklump, fra den spirebakke den er spiret i, til en større potte. Uden at jeg helt kan forklare årsagen, så er det en fordel at prikle om til gradvist større potter, det kan påvirke udviklingen af planten negativt at gå op i en meget stor potte med det samme. Derfor kan en anden om-prikling godt blive nødvendig, især hvis du har sået meget tidligt så planterne skal stå længe inde, inden vejret er til udplantning. At skulle omprikle flere gange er naturligvis lidt besværligt, men det vil give finere planter at plante ud, så det er ofte besværet værd. Jeg anlægger en strategi hvor jeg sår noget tidligt, som så omprikles én eller flere gange, imens jeg sår andet sent, som så slet ikke omprikles inden det plantes ud. Det kræver naturligvis lidt erfgaring med hvad der gror hurtigt og langsomt.

Inden planterne flyttes til haven har de brug for en gradvis tilvænning til livet udendørs. Inde har de stået beskyttet uden at være udsat for skiftende vind og vejr. Når de plantes ud kan de derfor godt få et chok, både for meget kulde, men såmænd også for direkte sol kan skade planterne og du risikerer at miste de planter du har passet i månedsvis. Derfor skal planterne afhærdes.
Afhærdningen består i at planterne flyttes ud i haven i dagene op til de skal udplantes. Først findes en meget beskyttet plads, jeg plejer gerne at vælge en plads under havebordet på terrassen hvor der er læ og afskærmning fra direkte sollys. Der står de så første dag et par timer og siden hele dagen men kommer ind igen om natten. Senere kan de komme ud og stå lidt mere udsat for vind og sol. Fire dage er nok et minimum til afhærdning, jeg har dog også læst anbefalinger på fjorten dage, men det rækker min tålmodighed ikke til – jeg bærer alligevel omkring tohundrede småplanter ind og ud hver dag i afhærdningsperioden. Husk at hold et øje med vejrudsigten inden du kaster dig ud i projekt afhærdning, den bedste dag til udplantning er en dag uden vind og hvor det er en smule overskyet – der er ingen grund til at udsætte rødderne for skarp sol imens du planter dem ud.

Man siger at det er sikrest at vente med udplantning af frostsarte vækster til efter grundlovsdag. Jeg selv er den utålmodige type og har tit alle planter udplantet engang mit i maj, det kan dog betyde at der kommer en sen nattefrost og at nogle planter går til. Efterhånden har jeg fået en god fornemmelse for hvilke planter der bedst tåler kulde og hvilke der skal ud som det allersidste, Frøkenhat er den sidste som plantes ud herhjemme – de er meget varmekrævende. Dem har jeg mistet mange af, på grund af tidlig udplantning i årenes løb.

Husk at du også kan følge med i mit planteliv på instagram og Facebook.

Skriv endelig en kommentar hvis du fandt min guide nyttig, eller du har spørgsmål som jeg ikke fik besvaret.

God fornøjelse med din forspiring!
Liv