Ranunkler kan fange øjet som ingen anden blomst. De utallige yndefulde lag, får mig til at stoppe op og beundre skønheden. Derfor er det også en sand fornøjelse at dyrke de smukke ranunkler i egen have. At kunne høste håndfulde af disse smukke blomster, lige på det tidspunkt, hvor forår bliver til sommer.

Ranunkler har ikke uden grund et ry for at være svære. Det ry kan jeg desværre ikke helt aflive. Men jeg har efterhånden lært en del om, hvad der er af faldgruber og hvordan det kan lade sig gøre at lykkes med disse skønheder.
Min vigtigste erfaringen når det kommer til dyrkning af ranunkler er nok. At nu mere vi tror de er svære at dyrke, nu flere krumspring vi gør for at lykkes med dem, nu større er chancen for at det går galt. Man risikere i bogstavelig forstand at drukne dem i kærlighed. Det første år jeg dyrkede ranunkler var jeg meget opmærksom på at de ikke måtte dø af frost. Derfor fik jeg pakket dem så meget ind i blade at de blev helt blege – som om de var blegselleri jeg var ved at dyrke. De fik simpelthen ikke nok lys. Det andet år jeg dyrkede ranunkler var jeg hunderæd for at de skulle tørre ud, inden de spirede. Jeg vandede og vandede og endte med at over halvdelen af mine knolde rådnede. Så jeg har lært på den hårde måde, at vi næsten kan pusle for meget om de små knolde. Lidt opmærksomhed er nødvendig, men det kan blive for meget af det gode.
Starter som en grim knold
Ranunkler starter som en brun tørret knold. Det er svært at forstå at noget så grimt, kan blive til de smukkeste blomster. De tørrede knolde kan købes i efteråret, samtidig med at tulipaner sættes til salg. Det bliver også mere og mere almindeligt at se dem til salg sidst på vinteren.
Den tørre knold er ikke sart. Den kan snildt gemmes i et skab i stuetemperatur til den skal bruges, selvom en lidt køligere placering vil være at foretrække. Det vigtigste er at der er tørt der hvor knoldene opbevares.
Timing is everything
Det der er lidt tricky ved ranunkler er at de ikke tåler hård frost, men heller ikke trives når det bliver varmt. Derfor er det vindue hvor de kan dyrkes meget begrænset. De skal vokse sig store efter den sidste hårde frost, men blomstre inden årets første hedebølge.
Får vi flere dage med over tyve grader i træk, begynder ranunklen at gå i dvale. Den trækker simpelthen energi ned i knoldene, ved at lade blade og blomster visne. Derfor er det en fordel at få ranunkler i blomst allerede i maj, når vi hen i juni, eller får vi et varmt forår, kan blomstringen være ovre allerede inden den er kommet i gang.
Der er lidt uenighed om hvor meget frost ranunkler tåler. Min erfaring er at de tåler noget mere end vi tror. Dog tåler knolden i jorden, mere end bladene og knopperne gør. Jeg har haft ranunkelknolde, udendørs, uden overdækning i minus ti grader – og de overlevede. Men det må nok anbefales at forsøge at dække dem imod den værste frost.
Det anbefales normalt at lægge ranunkler enten sidst på efteråret, eller sidst på vinteren. Jeg har både haft gode resultater med at starte ranunkler i oktober/november og i februar. De bedste resultater har jeg haft med ranunkler lagt i det sene efterår, fordi de når tidligt i blomst. med lægning inden jul er der en større risiko, da de kan gå til af vinterens frost.
At opbløde eller ej?
Traditionelt anbefales det at opbløde de tørre ranunkelknolde.
Der findes meget avancerede vejledninger med at de skal stå i rindende vand i mange timer. Det er ikke min erfaring at det er nødvendigt at gøre det så besværligt.
Jeg har indtil nu altid lagt mine knolde i blød, for at vække dem til live. Jeg er endt på at jeg får de bedste resultater med en kort opblødning, på omkring tre til fire timer. Jeg skifter vand en til to gang i løbet af den periode. Når jeg har forkortet den tid jeg ligger knoldene i blød, er det fordi jeg har oplevet, at særligt de mindste knolde, nærmest kan blive for opblødte. Det er lige før de tager skade af det lange bad. Det ser ud til at øge risikoen for at knoldene rådner, når det opblødes længe. I blødsætning er i øvrigt en faktor der kan øge risikoen for at sygdomme eller svampespore spredes fra syge til raske knolde, da de alle ligger i det samme vand.
Jeg ved fra andre erfarne ranunkeldyrkere her i landet – at knoldene faktisk kan spire lige så fint, uden at blive lagt i blød. Det må forventes at det kan tage lidt længere før ranunklerne kommer i gang, hvis de ikke opblødes først. til gengæld ser det ud til at det mindsker risikoen for at knoldene rådner.

At forspire eller ej
I de første år forspirede jeg altid mine ranunkler. Jeg lagde dem i vindruebakker med så- og priklemuld og havde dem til forspiring indtil de fik de første blade og kunne plantes ud. Jeg havde dem inde i varmen til de kom i gang og satte dem så i drivhuset, hvor de stod til de havde de første grønne blade. Herefter plantede jeg dem ud i haven under en tunnel af fiberdug.
Jeg oplevede at risikoen for at knoldene fik for meget vand og rådnede, under forspiringen var meget stor.
Derfor er jeg faktisk begyndt at lægge dem direkte på voksestedet efter de er opblødt og dermed helt springe forspiring over.
Startes knoldene på på en tidspunkt hvor der er hård frost udenfor, kan forspiring være nødvendig. Har vi en lun vinter, vil jeg mene at de lige så fint kan sættes ude i bedet med det samme.


Jeg har forsøgt at illustrere hvilken metode du skal vælge, alt efter hvor meget du har mod på at risikere at miste knoldene. Jeg oplever at efterårsplantningen giver bedre høst, men jeg ved godt at den indebærer en større risiko for ikke at lykkes. Derfor tænker jeg at det er op til den enkelte at prøve sig frem og finde den metode der virker bedst, under deres forhold. Måske har du det helt perfekte sted at forspire, måske har du ikke. Måske har du virkelig god veldrænet jord, måske har du en jord der er kold og våd hele vinteren.
Vand meget, men ikke for meget
Ranunkler er ret følsomme overfor tørke. De kræver en jævn fugtighed for at trives. Den største grund til at de mislykkes, er dog at knoldene får det for vådt og rådner. Så det er lidt et paradoks, det med vanding af ranunkler. Min erfaring er at de skal stå i et veldrænet bed, for at komme godt igennem vinteren. Til gengæld skal de så vandes ofte når det bliver varmt.
Knolde der rådner
Knolde der rådner er oftest der hvor ranunkel-dyrkning går galt. Dette sker som regel inden de spirer. Jeg kan anbefale at kigge til de spirende knolde ofte. De kan sagtens tåle at blive løftet op imens de spirer, så det er muligt at inspicere om knolden er begyndt at sætte rødder. Kassér knolde der er begyndt at rådne, er det en stor knold, der kun er rådnet i en lille del, kan det faktisk lykkes at skille den raske del fra den rådne og alligevel får blomster. Imens knoldene spirer, er det vigtigt at de ikke bliver for fugtige. Er jorden alligevel blevet for fugtig kan det være en idé simpelthen at flytte alle de raske knolde over i noget nyt, mere tørt jord. Jeg har reddet knolde der var ved at gå til, ved at udføre en sådan redningsaktion, det er besværet værd.
Bland gerne Perlite i jorden der bruges til forspiring, da det hjælper med at sikre en mere stabil fugtighed. En anden løsning for at sikre en kontrolleret fugtighed til forspiring er at forspire dem i ren Vermiculite. Det har jeg endnu ikke selv testet, men jeg har set andre gøre det. Vermiculite og Perlite er begge produkter der bruges til at styre fugtighed ved såning og spiring. Så vidt jeg ved er begge materialer mineraler der varmebehandles til de produkter vi kan købe. Begge er meget gode til at opsuge og tilbageholde vand. Jeg har fundet mit på nettet, men det fås også i velassorterede planteskoler. Jeg har det på lager, fordi jeg bruger det når jeg forspire alle mine sommerblomster, har man det ikke kan det sagtens undværes.
Vend knoldene den rigtige vej
Knoldene ligner små blæksprutter, de spidse “ben” skal vende nedad. Ved at kigge nøje efter, vil det være muligt at se det “øje” hvorfra blade og blomster vil skyde frem. Det øje skal vende opad. Kig på billedet herunder for at se, hvordan den skal vende.
Der skal være en 10-15 cm hver knold. Knoldene sættes omkring en centimeter under jordoverfladen. Jeg sætter dem på rækker, de kan også sættes i flader.

Beskyt planterne
Når nu ranunkler er følsomme overfor frost, er det en fordel at give dem lidt beskyttelse, indtil foråret kommer med varme.
Derfor sætter jeg en tunnel af fiberdug over mine ranunkler når de er lagt eller udplantet. Jeg har den helt klassiske tynde fiberdug og lægger et lag eller to over. Fiberdug kan også købes i en tykkere kvalitet, hvis man vil have dem mere beskyttet. Jeg laver buerne i tunnelen af sådan nogle plastik elektrikerrør. Det fungere super fint. Har man planer om at dyrke ranunkler i større skala, kan det være en fordel at investere i en plasttunnel til dem. Ved brug af plasttunnel er jævnlig udluftning nødvendig, lige som det kan være nødvendig at sikre at knoldene får vand. Ved brug af fiberdug er der helt automatisk udluftning og vanding via regn og vind.

Høst af ranunkler
Høst blomsten når den har været åben en enkelt dag eller to, blomsten åbner om dagen og lukker om natten. Når den lukkede blomsterknop føles som en skumfidus, ved et forsigtigt tryk, så er blomsten plukkeklar. Blomster der plukkes senere kan også sagtens være smukke i vasen, de har bare et kortere vaseliv. Plukkes ranunkler på det bedste tidspunkt kan de forventes at holde i vasen i ti til fjorten dage.

Genbrug knoldene
Ranunkelknolde kan gemmes og genbruges år efter år. Den enkelte plante har dannet flere knolde nede i jorden, disse kan skilles ad og blive til flere nye planter året efter. Det er lidt som vi kender det fra Dahlia.
Når planten er visnet ned i løbet af juni eller starten af juli tages knoldene op. De tørres lidt i solen. Når bladene er helt visne kan de klippes af. Nu gemmes de tørre knolde i en papirpose tørt og gerne køligt. Mine ligger bare i et skab i bryggerset, indtil de igen skal i jorden. Det skønne ved at gemme egne knolde er at der hvert år kommer flere og flere. Det er vigtigt at få knoldene op, inden de skyder igen, hvilket de gør i løbet af sensommeren. Ellers kan de ikke tørres og gemmes, så har de brugt al den energi der var opsamlet i knolden, til at skyde på ny.
Faktisk kender jeg til flere haver hvor det lykkes at have knoldene ude året rundt. Jeg har ikke selv gode erfaringer med at gøre sådan. Da jeg forsøgte, oplevede jeg at planterne kom for langt frem inden det blev vinter og derefter havde svært ved at komme igennem vinteren. Men for den risikovillige blomsterdyrker er det måske værd at prøve. Jeg tænker at det forudsætter en veldrænet og ret beskyttet vokseplads, fx. i et højbed i læ.
Når man tager ranunklerne på bliver bedet pludselig tomt, der midt på sommeren hvor det kunne være frodigt og fyldt med blomster. Jeg er begyndt at dyrke sommerblomster imellem mine ranunkler. Enten forspirer jeg og planter ud i mellem rækker med ranunkler, eller også sår jeg direkte i bedet i mellem ranunklerne. Med lidt fingerfærdighed kan de visne ranunkelknolde godt tages op, selvom der står udplantede sommerblomster imellem dem. På den måde får jeg to hold blomster i samme bed, på en enkelt sæson. Sommerblomsterne i ranunklebedet kommer lidt senere i blomst, end dem i resten af skærehaven, da jeg sætter dem lidt sent, så de skygger mindst muligt for mine ranunkler.

Opsummering
- Sæt knoldene i gang i oktober/november eller februar
- Opblød i ca. fire timer / eller spring opblødning over
- Vælg imellem at forspire (i køligt men lyst rum eller drivhus)
eller sætte direkte i bedet - Ved forspiring: vær opmærksom på ikke at overvande.
Hold løbende øje med rådne knolde og kassér dem - Beskyt planterne med fiberdug frem til foråret
- Tag knoldene op i juni/juli når toppen visner
- Gem knolde tørt (og køligt) når de ikke er i jorden
Jeg håber at denne guide har givet dig mod på at dyrke de smukke ranunkler. Det er ikke så svært som det lyder. Jeg vil altid anbefale at starte småt og først skalere op, når du har styr på metoden.
Læs også min guide til at dyrke franske anemoner her, det foregår nogenlunde på samme måde. De er knapt så sarte som ranunklerne. Jeg dyrker dem side om side, fordi de kan lægges samtidig, blomstre samtidig og tages op samtidig.

Husk at du altid kan følge med i hvad jeg har gang i i min have, ved at følge PlanteLiv på instagram eller på facebook.
Blomstrende hilsner
Liv
