Efterhånden som kulden sætter ind takker skærehaven af for i år. På denne tid begynder drømmene om alt det smukke der skal dyrkes i skærehaven næste år at forme sig. Det er tid til at gøre status over årets succeser og udfordringer. Jeg tænker over hvad der hele tiden manglede og hvilke blomster der aldrig rigtig blev plukket i årets løb.

I denne sæson har vejret (igen) været en udfordring, hvert år har sine vejrmæssige spidsfindigheder. Den kolde maj gjorde at mange blomster kom sent i gang. September var så våd, at det som normalt er årets bedste måned i skærehaven, nærmest virkede som slutningen på sæsonen – jeg var faktisk lige ved at tabe modet helt. Oktober kom til gengæld med masser af solskinstimer og gjorde at vi alligevel fik blomster langt ind i efteråret og frosten ramte sent, så selv Dahliaerne stod smukt længe. Havde jeg ikke gravet dem op i den forgangne weekend, stod de såmænd endnu.

I foråret skiftede jeg en del af skærehaven højbede til nye pallerammer og lagde flere fliser, så alle højbede i skærehaven nu er omkranset af de smukke Hasletegl. Det er smukt og praktisk, fordi jeg ikke længere skal slå græs imellem bedene.

Sæsonen 2021 blev året hvor jeg godt kunne mærke at mange af planterne efterhånden er gammelkendte kendinge som jeg ved præcis hvordan jeg skal dyrke. Årets afprøvning af nye spændende planter blev dog ikke helt som forventet, der er ikke meget af det nye jeg har afprøvet, som blev en succes og derfor heller ikke meget af det jeg vil dyrke igen.

Årets spændende nye planter – et kæmpe flop

Helt ærligt så er jeg som et barn i en slikbutik når jeg køber frø. Samtidig orienterer jeg mig hele tiden i hvad der dyrkes af blomsterbønder i både ind- og udland og bliver derfor ofte inspireret til at prøve nyt. Derfor var der selvfølgelig også helt nye og spændende frø på min planteliste da haveåret startede. Jeg skulle både dyrke chokoladecosmos fra frø, prøve kræfter med den klatrende og kuldskære Lab-lab bønne og afprøve dyrkningen af de notorisk svære Lisianthus. Alle disse tre falder i kategorien meget dyre frø, chokoladecosmos lå i omkring en halvtredser for fire frø. Samtidig havde jeg egentligt lidt travlt i foråret, så jeg fik måske ikke helt læst op på hvad de forskellige frø krævede. Lisianthus kom aldrig op, da jeg senere læste om at de har en udviklingstid på en 7mdr. fra frøet sås til blomst, tænkte jeg at det måske kunne være lige meget med vores korte sæson. Der er nok en grund til at blomsterbønder i andre lande ofte køber netop denne plante som stiklinger og ofte dyrker dem i drivhus. Chokoladecosmos ville ikke spire, men jeg var stålsat og købte flere frø. i alt fik jeg to planter ud af mine mange forsøg. De to planter kom til at stå ret klemt i mit bed med mørke blomster og i skrivende stund er den første ved at sætte sin allerførste blomst, men samtidig ved at gå til af kulden udendørs. Denne kunne jeg sikkert have lykkes med, hvis den havde fået den rettte opmærksomhed i tide. Lab-Lab bønnen spirede faktisk fint, men trivedes slet ikke i kulden udendørs, og jeg havde ikke plads til den i drivhuset. Den blev altså ikke til en plante jeg reelt kunne høste smukke blå “bønner” fra til brug i mine buketter. En anden ny plante jeg dyrkede var “Jewels of Opar”, Talinum paniculatum – den var faktisk rigtigt fin og let at dyrke.

Mindre orange – Tak!

Ved årets start havde jeg en plan om at jeg ville give mere plads til orange blomster og andre blomster i brune og brændte farver. I 2020 havde min skærehave haft lidt rigeligt pastelfarver og især i efteråret savnede jeg lidt kraftigere farver.  Jeg må indrømme at det med at indføre mere orange ikke endte med at blive en stor succes. Hele sæsonen har min skærehave haft et stort uplukket udbud af orange blomster – fordi det altid var dem jeg plukkede sidst. Ofte endte jeg simpelthen med at måtte fjerne de visne blomster, uden at have plukket en eneste. De brændte farver vil jeg gerne have igen, den smukke lille Zinnia hageana ’ Old Mexico’ havde de skønneste brun/røde farver og den vidunderlige brune amarant ’Hot Biscuits’ blev nærmest min yndlingsplante i hele skærehaven. Så helt ud skal de ikke – men de kæmpe store orange Tagetes kommer ikke til at være i haven igen næste år.

Flere Rævehaler

Apropos amaranten ’Hot biscuits’ så blev det i år jeg endelig lykkedes med at dyrke rævehaler, eller amaranter hvis vi skal bruge en samlet betegnelse. Jeg har i flere år forsøgt med forspiring af dem, men er ofte endt med planter som ikke tålte kulden og vinden når de blev plantet ud. Også i år kæmpede mine planter i starten med kulden og blev sat noget tilbage – en lille improviseret tunnel af fiberdug fik dem dog helskinnet igennem de første svære dage ud. Jeg endte med flotte planter i sidste ende. Næste år vil jeg prøve at så mine amaranter direkte på friland, det har jeg fået anbefalet af en rigtigt dygtig skærehave-dyrker, så det tror jeg simpelthen er vejen frem. Amaranter bliver bedst hvis de står i velgødet jord og aldrig mangler vand. Det sidste gør at jeg overvejer at flytte dem fra højbed og over i et jordbed næste år, der har de lettere ved at søge efter vand i dybere jordlag, end i højbede hvor jorden hurtigt bliver tør.

Solsikker en sikker succes

I år nedlagde vi legehuset – det kom videre til en anden børnefamilie med mindre børn. Derfor fik jeg pludselig plads til et helt nyt bed. Jeg anlagde en bær-have, men fik også endelig et velegnet bed til solsikker. Jeg er vild med solsikker, der findes et helt overvældende udvalg af smukke sorter i alverdens farver og størrelser. Normalt får jeg købt flere frø til solsikker, end jeg reelt har plads til at dyrke. I den lille have kan det være vanskeligt med solsikker. De fylder meget og snupper både vand og lys fra naboplanter. Sættes de i et højbed går det meget ud over de planter de vokser side om side med. Det var i øvrigt en af årets mindre heldige bedplaner – at jeg havde en række solsikker i et af højbedene. Jeg har gjort den fejl før og jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg ikke lærte af det dengang. Solsikkerne stjæler alt vand og lys fra halvdelen af højbedet. Nu HAR jeg lært det og gør det, IKKE igen. Til gengæld har jeg nu et rigtigt godt solsikkebed ind imod naboen, hvor jeg vil dyrke en masse smukke solsikker igen næste år, jeg har allerede kig på et par spændende sorter jeg vil afprøve. Solsikken ‘ Astra Rose’ med den rosa blomst blev jeg meget betaget af, den var dog ikke den letteste at bruge i buketter, fordi hver blomst har ret korte stilke.

Bedre held med Evighedsblomsterne

Nogle år er det bare sådan at noget lykkes og andet slet ikke vil. I år var det kæmpe-evighedsblomst, Xerochryssum bracteatum, som slet ikke ville spire hos mig. Jeg nåede at så af flere omgang, men anden omgang nåede aldrig i blomst. Af de fire sorter jeg havde planlagt at dyrke, var det kun de to som blev til noget. Jeg har derfor en drøm om at have flere kæmpe evighedsblomst næste år, da jeg virkelig savnede de pastelfarvede i år. Jeg havde ikke købt friske frø til de pastelfarvede evighedsblomster og det er nok i virkeligheden det der gjorde at jeg kæmpede så meget med at få dem til at spire. De evighedsblomster der spirede og faktisk fik blomster, blev desuden begrænset i deres vækst af den før omtalte ”solsikke-i-højbed-fadæse” – så de blev heller ikke så store og flotte som de plejer. Alt i alt håber jeg på bedre held med evighedsblomsterne næste år.

Det jeg savnede

Hver år er jeg igennem en nøje udvælgelsesproces, inden jeg står med en færdig plan for min skærehave. Jeg dyrker omkring 60 forskellige blomster fra frø i min lille skærehave. Mere har jeg simpelthen ikke plads til. Derfor fravælger jeg hvert år blomster, som jeg faktisk synes er smukke og helst ikke ville undvære. Af dem der blev fravalgt i årets skærehaveplan, savnede jeg især Trommestikker (Craspedia globosa) der med sine gule kugleformede blomster er ret unik og fantastisk at bruge både tørret og frisk i buketter.

Sidste år kæmpede mine sommerasters lidt med svamp og anden utøj, derfor droppede jeg helt sommerasters i år – det kommer ikke til at ske igen, for nøj hvor har jeg savnet de store smukke blomster som ofte kan plukkes langt ind i efteråret. De er helt sikkert med på listen, når næste års bedplan laves.

Jeg dyrker altid Enkeblomsten, Scabiosa atropurpurea ‘ Oxford blue’, fordi den bare er så fin i buketter og i skærehaven og altid tiltrækker mange smukke sommerfugle. I år havde jeg så sået den fra egne frø og de var helt tydeligvis ikke som moderplanten, jeg endte med blomster i hvid med et rosa strejf – og en lidt mere ranglet og pjusket vækstform. Det var ikke lige det jeg havde forventet og jeg glæder mig derfor til at have ’Oxford Blue’ tilbage i mit bed næste år – denne gang fra nye frø, så jeg er helt sikker på hvad jeg får

De skønneste skærme

Skærmplanter er et musthave i en skærehave. De kan simpelthen trylle de fineste grøftekantslook ind i næsten alle buketter. I flere år har jeg dyrket prydgulerod, kongekommen og tandstikkerurt og det bliver jeg ved med. Men i år har jeg derudover haft stor glæde af skærmdild og bronzefennikel, de har været en del af utroligt mange buketter i årets løb og er helt sikkert kommet for at blive. De har blomstret længere tid end de førstnævnte skærme og har dermed uviddet sæsonen for skærme i skærehaven.

Hold da op, der blev jeg vist lige grebet og fik skrevet meget mere end jeg havde planlagt. Hvis du har læst med helt hertil er du en meget dedikeret læser – TAK for dig!
Jeg har masser af spændende planer for min skærehave næste år. Traditionen tro skriver jeg et blogindlæg om næste års haveplan i min juleferie. Det er det blogindlæg som tager suverænt længst tid at skrive hvert år, fordi jeg insisterer på at få alle planterne beskrevet grundigt inklusiv mine overvejelser om hvorfor jeg sætter dem som jeg gør. Mit håb er at I kan finde en masse inspiration til jeres skærehave, ved at læse med.

Hvis du allerede nu sidder og planlægger næste års skærehave vil jeg anbefale at læse mit blogindlæg om at dyrke skærehave for begyndere her . Har du allerede lidt erfaring med at dyrke skærehave, så smut forbi et af de andre blogindlæg, fx det om fyldplanter til skærehaven. Min erfaring siger mig at vi altid dyrker for lidt fyld og i sidste ende betyder det at der er sværere at lave smukke buketter. Savner du at se flere billeder af mine buketter så vil jeg anbefale at følge PlanteLiv på instagram, her ligger jeg løbende buketbilleder op og hele december laver jeg buket-julekalender, hvor jeg viser en buket om dagen og fortæller hvilke blomster der er i den.

Husk! Alle har plads til en skærehave. Selv et enkelt højbed kan give smukke blomster til buketter det meste af sommeren.
Følg med på min Instagramprofil hvor jeg poster billeder fra haven næsten dagligt, eller på min facebookside.

De bedste blomsterhilsner
Liv