Jeg fik dette spørgsmål forleden dag: hvilken slags have har du?

Jeg vidste faktisk ikke præcis hvad jeg skulle svare. Det er ikke første gang jeg bliver spurgt, så med dette blogindlæg forsøger jeg at svare på hvilken slags have jeg har.

En ting er sikkert, den røde tråd i min have er plantebegejstring!
Det er min store passion for planter der definerer havens udvikling.

Blomster året rundt

Men hvad karakteriserer min have? Hvad ville du se hvis du kom forbi?
Den der besøger min have vil møde blomster. Blomster året rundt har været noget jeg helt instinktivt har arbejdet for at sikre – jeg næres af blomster og derfor omgiver jeg mig med blomster. Selv på en kold januardag, er det muligt at finde en lille forfrossen julerose i blomst, selvom blomsterfloret naturligvis er noget mindre behersket på en hed sensommerdag.

Planter alle vegne!

Planter alle vegne. Sådan er det! Her er planter alle vegne.  Her er ingen bar jord, ingen stauder der står og skriger til hinanden fra hver sin bred af en flod af nyrevet jord. Staudebede her i haven er plantet helt tæt og køkken- og skærehavens bede fyldes til bristepunktet.   Der er ingen tvivl om at min plantebegejstring sagtens kunne fylde en hel landbohave – men faktisk kan der være rigtigt meget planteglæde, selv i en lille have. Jeg udnytter hvert et sted jeg kan se mit snit til at plante, selv indkørslen er blevet til et bed, fordi der faktisk er de idelle forhold for en lang række tørketålende krydderurter.

 

Dynamiske staudebede.

Jeg er meget inspireret af dynamiske staudebede eller naturlige staudebede som de ses hos de anerkendte haveskabere som Piet Oudolf og Noel Kingsbury.
Jeg kan lide at bruge småblomstrende planter pga. deres naturlige udtryk, jeg holder af blomster der selvsår sig rundt omkring i bedet, jeg kan lide at plante blomster der også er smukke om vinteren, jeg kan lide at genskabe bede der spejler naturens biotoper med fx. skovbundsbede og steppelignende tørkebede.
Er min have så plantet helt efter deres ideer, NEJ, men jeg er helt afgjort inspireret af en tilgang til beplantninger med store staudebede hvor det ikke er den enkelte blomst der er divaen, men helheden der er vigtigst og det vel og mærket året rundt.

Her er ukrudt!

Jeg har et mål om at mine store staudebede opleves smukke, blomstrende og frodige – jeg har ikke en illusion om at de skal være ukrudtsfri. Jeg har overtaget en have fra en ældre kvinde, der var dårligt gående da hun flyttede fra huset, haven havde været elsket, men det var mange år siden at hun sidst havde haft kræfterne til at passe den. Derfor har de oprindelige bede i min have en solid ukrudtsbank – en ukrudtsbank som jeg holder i ave, men ikke forsøger at udrydde helt. Det kan give tics hos nogle besøgende, der er til mere perfekte haver – for mig fungerer det sådan set udemærket. Så længe ukrudtet ikke dominerer og ikke kvæler planter jeg ønsker skal være i haven, så går det fint. Det skal ikke være sådan at man skal lede efter stauderne imellem ukrudtet, men et lille skvalderkålsblad hist og en græstot pist, det lever jeg fint med.

Parcelhushave
Jeg er helt vild med den forbindelse vores have har til vores hus. I et parcelhus med store vinduespartier i alle rum er haven altid tilstede. Da jeg skulle anlægge en ny terrasse i haven valgte jeg bevist at den skulle forskyde flere meter væk fra terassedøren, fordi jeg ønskede mig at kigge på planter, ikke på en stenørken. Jeg kigger nu ud på det skønneste staudebed, hver eneste dag bringer det mig glæde at jeg fra min plads ved spisebordet ser på blomster – ikke fliser. I det hele taget tænker jeg meget over hvordan haven opleves fra huset og det er IKKE tilfældigt at drengenes blå trampolin står i netop det hjørne af haven der ikke kan ses fra huset. Det er trods alt fra huset haven ses oftest i en travl hverdag.

 

Rum i haven.
Åh…jeg drømmer om at skabe flere rum i min have, det skal der ikke være nogen tvivl om. der er ikke noget som en have hvor man kan gå på opdagelse, fordi hele haven ikke kan overskues med et enkelt øjekast. MEN jeg er også virkelig glad for sol, der er bare så mange flere interessante blomster der kan gro i sol, end i skygge og næsten alt hvad der skaber rum i en have, hække, hegn, buske – skaber også skygge – så derfor er jeg lidt splittet omkring, hvordan der skal komme flere rum i min have. Det skal gøres med lidt mere omtanke, når der skal skabes rum i en lille have. Som det er nu er haven  kun lidt opdelt, da en hækomkranset terasse afgrænser forhaven fra den bagerste del af haven. Den slags rum jeg er lykkedes med at skabe er at jeg har en meget klar definition af hvilken funktion, hvert område har. Jeg har et sted til krydderurter, et sted til skærehave, et sted til  fodboldleg osv.

Hvordan ser haven ud?

Hele vejen rundt langs havens kant er der et stort staudebed. I virkeligheden er dette bed sammenhængende men i mit hoved er bedet inddelt i forskellige afdelinger der har forskellige temaer der er: Skovbundsbedet, Flammebedet, Det gul/hvide/blå bed osv.
Forhaven domineres af havens eneste store træ, en rødbøg. Her er staudebedet langs kanten, derudover er der anlagt bakker med blomstereng i græsplænen og så er det her drengene har deres trampolin og minifodboldbane.
Midt findes vores store terasse og det jeg ofte kalder: “det nye staudebed” selvom det faktisk er anlagt i 2015 og derfor ikke er så nyt mere. Det er mit yndlingsbed i haven, fordi jeg selv har skabt det fra bunden, her er ingen rester fra et gammelt bed – det er mine idéer der har skabt det bed og så er det også havens eneste staudebed der er stort set ukrudtsfrit – fordi jeg ikke slås med årtiers rodukrudt.
I den bagerste del af haven ligger det, der var køkkenhave, men i løbet af de seneste år er blevet gradvist omlagt til skærehave. Denne del af haven består af et lille drivhus, et klassisk køkkenhavebed i jordhøjde og en hel del pallerammehøjbede, lige nu er der 10 pallerammehøjbede, men jeg forventer at anlægge to mere inden havesæsonen for alvor går igang og sådan kommer der faktisk nye bede til hvert år. Pallerammebedene står på forskudte rækker og giver plads til en lille græsplæne foran drengenes legehus. På denne lille plæne står et gyngestativ, sådan lidt umotiveret midt i det hele – det blev forflyttet fra sin oprindelige plads da de fik en trampolin.

Jeg har en meget tør have, den ligger højt og vandet render hurtigt af. Her er ikke alverdens humus i jorden til at holde på vandet. Derfor skal jeg heller ikke forelske mig hovedkulds i en Sumphullæbe og bringe den hjem, for blot at se den dø. Døende planter er simpelthen ikke ret interessante at kigge på, det er meget sjovere at kigge på et pragteksemplar af en plante der stortrives. Så derfor vælger jeg planter der passer til de forhold jeg har i haven og  jeg gør mig umage for at kende min haves forskellige voksesteder. Hvor er der fugtigt, hvor er der altid tørt? Hvor er der skygge og hvor er der sol hele eftermiddagen? Hvor skygger naboens hegn og hvor suger hækken alt vandet? Alt det er vigtigt for at få haven til at blive frodig og smuk og det er en stor del af min havestil – at plante efter forholdene. 

Så hvad er svaret på spørgsmålet egentlig? hvilken slags have har jeg?
Jeg har en Frodig, artsrig, planteproppet, giftfri have med spor af børnefamilie og blomster året rundt.

Jeg tror mit bedste råd til andre med en lille have må være: Plant efter forholdene. Vælg en funktion for hvert område i din have – og sats på det! du kan ikke det hele med en lille have. Men du kan faktisk rigtigt meget.

… og husk en ting: “Græsplæne er noget man skræller væk for at få plads til endnu flere planter.”

De bedste plantehilsner, må vi alle få en forrygende havesæson
Liv