At dyrke køkkenhave er slet ikke svært, men er det allerførste gang kan det være svært at finde ud af hvad der er let at dyrke og hvad der er mere besværligt; hvad der skal gøres hvornår og hvordan?

Jeg har lovet en række af mine faste følgere på Instagram at lave en guide til at komme godt igang med at dyrke køkkenhave – de har spurgt fordi de har været glade for mit blogindlæg som er en guide til at dyrke skærehave for begyndere, der kan læses her.

I dette blogindlæg vil jeg beskrive det mest grundlæggende for at dyrke køkkenhave. Fra jorden og placeringen af køkkenhaven til hvilke grøntsager der er gode at begynde med. Der kan skrives hele bøger om at dyrke køkkenhave, så jeg lover ikke at jeg har fået alt med – men jeg har gjort mig umage for at give alle jer der måske dyrker køkkenhave for første gang i år, en god vejledning til at komme igang.

Fra græsplæne til køkkenhave
Skal du i gang med at ændre græsplæne til køkkenhave er der et par gode råd. Som udgangspunkt skal du grave det øverste lag græsplæne af. Skal du dyrke i højbed og er bedet mindst 40 cm højt kan du godt undgå at skrælle græsset af, du kan evt. vende græstørven om i bunden af dit højbed alternativt kan du lægge et lag våde aviser eller pap nederst i bedet direkte ovenpå græsset. Skal du i gang med at lave køkkenhave uden højbede eller med lave højbede (under 40 cm høje) må du grave græstørven væk først. Du skal ikke fristes til at fræse græsset væk. Jeg har prøvet denne metode en gang hvor det skulle gå stærkt med at etablere et nyt bed og jeg kan sige helt uden tøven at det er den værste havebeslutning jeg nogensinde har taget! Jeg lugede græs væk i de bede i årevis og helt godt blev det aldrig. Så brug tiden på at grave græsset væk, der er ingen lette smutveje!

Køkkenhave kan dyrkes direkte i jorden eller i højbede.  Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Køkkenhave i jordbede
Fordelen ved at dyrke køkkenhave i jordhøjde er først og fremmest at den dyre etablering af højbede undgås. Det er også en fordel at der ofte er mere plads end i højbede, især til store afgrøder som majs, squash og græskar er det en fordel med god plads. Bedene tørrer ikke lige så hurtigt ud som et højbed.  Det er muligt at fræse jorden, hvis den er blevet meget kompakt eller man ønsker at fræse gødning/grøntgødning ned (her skal det tilføjes at fræsning er meget diskuteret, da det medvirker til at ødelægge jordstrukturen og nogle vælger derfor at dyrke helt uden at fræse).
Ulemperne ved alm. køkkenhave i jordhøjde frem for i højbede kan være at jorden lettere bliver komprimeret, dette kan til dels undgås ved at definere hvad der er sti og hvad der er bed og kun gå der hvor der er stier, således at man ikke selv medvirker til at komprimere jorden. Der er ofte mere bar jord imellem rækkerne med grøntsager og større ukrudtspulje så der vil ofte være mere lugning forbundet med at dyrke i jordbede. Til gengæld er det muligt at hakke eller skuffe, hvor det i højbede som regel er nødvendigt at håndluge, medmindre man køber særlige haveredskaber med et kort skaft.

Køkkenhave i højbede
Fordelen ved at dyrke køkkenhave i højbede er at det er let at etablere. Dyrkning i højbede gør lugning næsten unødvendigt – forudsat at man starter med ukrudtsfri jord og planter tæt. Jorden i højbede bevarer sin løse struktur og derfor er det muligt at så meget tæt  – og dyrke de mest fantastiske lige gulerødder :-).
Ulemper ved højbede er at de tørrer lettere ud. At de kan være for små til at dyrke store grøntsager som fx græskar. En anden ulempe er at høje planter som fx solsikke eller majs bliver mere vindudsatte fordi de kommer højt op og derfor lettere vælter. Det kan være dyrt at etablere højbede, især indkøb af muld til bedene overrasker ofte med at være væsentligt dyrere end beregnet.

Kom godt i gang

Sol er nødvendigt. I køkkenhaven forventer vi at få en hel masse lækre grøntsager ud af små bitte frø på nogle få måneder. Derfor må køkkenhaven placeres solrigt. Det kræver sol, vand og næring at få gode grøntsager ud af småbitte frø.

Så først når risikoen for frost er ovre og jorden er lun. Hvis du skal være helt og aldeles sikker på at frostrisikoen er ovre skal du vente til slutningen af maj/starten af juni , men de færreste kan vente så længe når først foråret kommer får man lyst til at komme i gang. Som udgangspunkt skal du vente med at arbejde med jorden til den er ”tjenlig”, jorden må ikke klistre meget fast på dine haveredskaber, så er den for våd at arbejde med og vil blive unødigt klumpet og komprimeret af at du graver i den.  I april vil det ofte være muligt så småt at begynde at så og plante i køkkenhaven afhængig af vejret og jorden  – løs sandjord er hurtigere lun og klar til at dyrke i end tung lerjord.

Såafstanden og rækkeafstanden har afgørende betydning for udbyttet. Det er en helt almindelig begynderfejl at så alt for tæt – udfordringen er at ingen af grøntsagerne får plads til at udvikle sig og derfor er der ikke rigtigt noget der lykkes. Så gør dig umage for at så tyndt, altså med god afstand imellem hvert frø – kig grundigt på frøposen for at finde den rigtige såafstand. Tynd ud når de små spirer kommer frem og du kan se at de er for tæt på hinanden hiver du simpelthen bare hver anden op. Hvis de står så tæt at du får væltet de spirer du gerne vil beholde, så må du i stedet klippe dem du vil af med over med en lille saks.  Det er muligt at så og plante tættere i et højbed med løs jord end i et alm. jordbed.

Så på rækker! Det kan virke fristenede at så i spændende snørklede mønstre eller bredså hele bedet ved simpelthen at drysse frøene ud med jævn hånd. Tro mig, det er ikke løsningen! Jeg har prøvet og det er slet ikke til at finde ud af hvad der er ukrudt og hvad der er små grøntsagsspirer – det bliver umuligt at luge, for slet ikke at tale om at hakke og hele projekt køkkenhave risikerer at gå i vasken allerede inden det kom i gang.

Kend din jord. Jord er ikke bare jord. Jorden der hvor du bor kan være leret og stiv eller løs og sandet. Jorden kan være mørk og humusrig eller lys og meget mineralsk. En god jord er vigtig for at kunne dyrke køkkenhave. En god jordstruktur fås ikke med et trylleslag, det er noget der opbygges over år ved at tilføre organisk materiale. Leret jord kan være fin at dyrke køkkenhave i, men det er tungere at arbejde med og varmes senere op om foråret end en løsere jord. Den løse sandjord har til gengæld meget svært ved at holde på vandet.  En tung lerjord kan gøres mere medgørlig ved at tilføje grus, en let sandjord kan gøres bedre ved at tilføje kompost, bladmuld, hestemøg eller lignende materiale med højt indhold af organisk stof. Vælger du at etablere højbede skal du ud og finde noget jord der kan bruges. Muld til højbede skal være løs og luftig og gerne være en god blanding af organisk materiale og grus der giver et godt dræn. Højbede skal fyldes til kanten – jeg ser mange højbede der kun er halvt fyldte med jord, det er giver meget bedre udnyttelse af højbedet at fylde det helt op til kanten,  jorden vil alligevel hurtigt synke lidt sammen og så får man et perfekt jordniveau i bedet. I mine højbede har jeg en blanding af spagnum,  kompost,  velomsat hestemøg, grus og jord fra haven og det fungerer super fint. Jeg vil virkelig gerne anbefale dig at anvende et spagnumfrit muldprodukt, da spagnum udvindes af højmoser og dermed ødelægger vigtig og sårbar natur, men der er desværre ikke mange produkter på det danske marked endnu – men det er på vej.

GØD! Vi forventer at små bitte frø skal blive til store lækre grøntsager på kort tid. Derfor skal der gødes. Jeg anbefaler altid organisk gødning, fordi det er med til at opbygge en bedre jordstruktur i modsætning til kunstgødning. Jeg bruger hestemøg til at forbedre og gøde min jord. Kompost kan også være en god løsning, men husk at kompost kan være meget kraftigt, så det skal blandes med alm. jord og eller grus inden der dyrkes i det ellers vil det svide småplanterne.  Endelig kan naturgødning bruges, det fås i sække og består af  tørrede piller af hønsemøg og købes i byggemarkeder eller på planteskolen. Det lugter desværre fælt, så det skal helst spredes lige inden regnvejr.

VAND! Der er nødvendigt at vande køkkenhaven. Især i starten har småplanterne brug for vand. Nogle grøntsager kan komme til at smage bittert hvis de ikke får vand nok (salat), eller væksten kan gå helt i stå (løg). Sjatvanding er ikke en god idé, planterne vil lægge rødderne alt for højt fordi de vænner sig til at der altid er vand at finde i overfladen. Vand grundigt og længe – det kaldes dybevanding og vand kun en gang eller to pr. uge, i meget varme sommerperioder dog oftere.

Lette grøntsager at dyrke

Herunder har jeg beskrevet de grøntsager jeg vil anbefale nye køkkenhavedyrkere at starte med. Det er ikke fordi der ikke er andre gode grøntsager at dyrke – der findes simpelthen så mange skønne grøntsager. De er udvalgt for at pege på grøntsager jeg regner for sikre successer. Så kan man altid kaste sig ud i ting der kan drille lidt mere, når man har haft sit første forrygende år med køkkenhave.

Radiser er lette at så og de kan hurtigt høstes, så det er også en grøntsag de fleste børn har tålmodighed til at dyrke.  Radiser fungere bedst hvis de dyrkes forår eller sent efterår hvor det ikke er for varmt. Dyrkes de når det er varmt løber de i stok – altså de sætter blomster og så er selve radisen ikke værd at spise.  Det samme gælder for øvrigt spinat, der også bedst dyrkes når det er lidt køligt. Høst radiserne små, de bliver kedelige i smag og konsistens når der er store.

Gulerødder Er lette at dyrke, de har små bitte frø, så det kan være en fordel at købe dem på såbånd for at få den rette planteafstand. Får man sået gulerødder for tæt er det nødvendigt at tynde ud i dem, hvilket kan lokke gulerodsfluen til. Gulerodsfluen laver små gange i gulerødder, så dem vil du helst ikke invitere ind. Gulerødder bliver lige og fine i løs jord – så de er fantastiske at dyrke i højbede. I hård jord bliver gulerødderne mere buttede og knudrede, men smager stadigvæk skønt. Nogle anbefaler at dyrke løg eller targetes imellem rækkerne med gulerødder for at holde gulerodsfluen væk.

Rødbeder  har store frø og er derfor lette at så,  rødbeders frø er faktisk små bundter af frø, så her er det ganske nødvendigt at tynde ud så der kommer god afstand imellem småplanterne.  Rødbeder er super lette at dyrke. Du sår frøet, husker at vande og venter så ellers til rødbederne er store nok til at høste. Du kan vælge at bruge de små blade i salat, hvis du alligevel skal tynde ud i rækken.

Salat – Der er slet ikke svært at dyrke salat. Det gror hurtigt og sår man lange række på samme tid vil man derfor have uoverskueligt meget salat høstklar på samme tid. Det er derfor bedst at så korte rækker med salat  – men at så af flere omgange med få ugers mellemrum. Der er mange forskellige typer af salat, for at nævne nogle: hovedsalat, pluksalat, romainesalat, icebergsalat, egebladssalat og der er igen mange sorter indenfor hver type.  Nogle typer er lettere at lykkes med end andre.  Som gode salat at begynde med vil jeg forslå pluksalat der findes både rød og grøn pluksalat, det har ikke den samme sprødhed som andet salat, men det har den fordel at det kan plukkes af jævnligt og danne nye blade der kan høstes løbende – det er helt klart en fordel hvis man ikke er så god til at få sået salat ad flere omgange. De små sorter af Romainesalat er lette at lykkes med og de har tilgengæld al den sprødhed som pluksalat og hovedsalat savner, jeg dyrker sorten ’Freckles’ der har små rødlige ”fregner” på bladene – men sorten ’litle gem’ kan også anbefales. De kan dog kun høstes en gang, hvilket gør det nødvendigt at så løbende hvis man vil kunne høste salat henover hele sommeren.  Salatfrø spirer bedst når det ikke er for varmt. Salatfrø mister hurtigt spireevnen, så køb ikke en kæmpeportion frø for at gemme til næste år. Icebergsalat er det min erfaring er lidt sværere at lykkes med –  så prøv nogle af alle de andre fine salattyper istedet for der er et stort udvalg, så prøv dig frem og find din families favorit.

Squash. En enkelt plante eller to kan fylde dit køleskab til bristepunktet. Afsæt god plads, en kvadratmeter er ikke for meget pr. plante.  Høst squash løbende, inden de bliver for store og grove. De vokser hurtigt og de smager bedst inden de bliver store. Jeg ligger gerne en tre fire store sten rundt om squashplanten, dels støtter de planten dels samler de lidt varme – og squash er glade for varme.  Du kan med fordel så squash indendørs i marts og plante ud sidst  i maj/start juni når risikoen for frost er ovre.

Ærter kan med fordel lægges i blød et døgns tid inden de sås. De puttes et godt stykke ned i jorden – stik en finger i jorden og prop en ært i hullet og dæk med jord. Fugle er meget glade for ærter, så stik gerne en række bambuspinde ned allerede når du sår – det giver dobbelt gevinst, dels forhindres fuglene i at spise dine ærter og desuden har ærterne noget at klarte op af når de vokser op. Ærter har en relativt kort periode hvor de kan høstes så det kan være en fordel at så flere hold. Ærter kræver at du høster jævnligt, sidder der ærter tilbage og vokser sig store, kan det forhindre planten i at sætte nye ærter. Pluk helst hver/hver anden dag – det samme med bønner.

Bønner almindelige havebønner fås som stangbønner eller buskbønner. Stangbønner klatrer og kræver derfor et stativ,  buskbønner står selv, de blive en lille lav ”busk”. Derfor skal du vælge om du vil udnytte dine kvadratmeter opad og dyrke stangbønner – men så bruge noget energi på at bygge et godt stativ; eller om du vil have rækker med buskbønner i stedet for. Buskbønner kræver rimeligt meget plads imellem hver plante, da de bliver brede. Bønner har brug for varme for at spire – så enten må du vente til en varm periode i maj med at så, eller også må du forspire bønnerne i hver sin lille potte indendørs eller i drivhuset. Bønner bør høstes hver/hver anden dag for at få dem høstet imens de er små og lækre, inden de bliver store og grove. Der er en kæmpe variation af bønner ud over de mest almindelige grønne busk og stangbønner finder man også  blå varianter, gule voksbønner og kæmpe store pralbønner samt mange flere. En grøntsag der er værd at lære at kende flere varianter af da de kan have forskellige egenskaber. Bønner er lette at dyrke når den først er spiret – det kan dog nogle gange være nødvendig at så om, da spireprocenten kan være lav. Frøet/bønnen kan med fordel lægges i blød inden såning.

Løg løg dyrkes normalt fra sætteløg, men kan også dyrkes fra frø. Sætteløg køber man i små net i supermarkedet eller planteskolen om foråret. Det er let at dyrke løg, de små sættelæg sættes i en dyb rille og dækkes med jord så toppen er lige i jordoverfladen.  Forskellige sætteløg giver alm. løg, rød løg, salatløg eller skalotteløg. Hvis løgene får frost går de lettere i stok, dvs. at de sætter blomst og så er de ikke længere mulige at gemme, de løg der går i stok kan godt spises friske, lidt som forårsløg.  Når løgtoppene begynder at vælte i løbet af sommeren gror de ikke videre – så skal de tages op og tørres i solen et par dage, herefter kan de gemmes et tørt sted.

Kartofler er lette at dyrke men kræver lidt plads da der gerne skal være 30 cms rækkeafstand og 40-50 cm imellem rækkerne. Kartofler dyrkes fra læggekartofler. Læggekartofler fås i en hel række forskellige sorter, nogle er mere resistente overfor forskellige sygdomme der ofte angriber kartofler og andre er særligt gode til at blive høstet tidligt eller meget kogefaste så de ikke alt for let bliver til kartoffelmos.
Kartofler giver det bedste udbytte hvis de forspires inden de bliver lagt. Det tager en fire-fem uger at få flotte tykke spirer, så det er en god idé at komme igang i marts/april. Kartofler lægges til forspiring på et lyst og ikke for varmt sted, her udvikler de små tykke spirer – bliver spirerne lyse og tynde er der for mørkt der hvor de lægger. Kartofler lægges i hver deres hul, eller  i en dyb række og dækkes til med rigeligt jord, gerne i en lille vold ovenpå kartoflerne. Når kartoflerne begynder at vise deres blade hyppes mere jord op om kartoflen dette kan gøres flere gange – hypning øger udbyttet, giver færre grønne kartofler og kan medvirke til at holde kartoffelskimmel væk. Kartoflerne begynder at være klar til høst når de blomstrer. Hvis toppen på kartoffelplanterne visner har de fået kartoffelskimmel, det er meget normalt, men det er nødvendigt at fjerne toppen, også selvom man endnu ikke er klar til at høste kartoflerne for at forhindre at skimmelangrebet når ned til selve kartoflerne – kartoflerne behøver ikke at blive taget op samtidig med at toppen fjernes.

SÅ-KALENDER

Jeg har lavet en lille oversigt, en så-kalender, med de mest almindelige grøntsager og hvornår de skal sås eller forkultiveres.

Så-kalenderen findes også i PDF udgave lige til at printe her:

så_kalender_køkkenhave1

Smuk eller produktiv?

Vil du gå efter produktiv køkkenhave med størst udbytte pr. kvadratmeter  – eller vil du gå efter en køkkenhave som er smuk frem for produktiv?

Ønsker du mest muligt udbytte er lige rækker med god afstand imellem rækkerne en fordel. Det er nødvendigt at være opmærksom på at vande i løbet af sæsonen, så dine grøntsager udvikler sig optimalt. Ønsker du en lidt mere hygge-tilgang til køkkenhavedyrkning så leg med farverne, bland de lilla kål med orange tallerkensmækkere. Plant en række smukke blomster imellem rækkerne med grøntsager. Bland røde og grønne salat på samme række så det danner smukke mønstre. Tænk i farver og former når du vælger hvad der skal gro sammen. De lilla kæmpeverbena kan plantes i køkkenhaven og svæve som de smukkeste lilla skyer henover grøntsagerne uden at fylde ret meget i jordniveau og kan virkelig løfte enhver køkkenhave.

Jeg håber at denne guide fik dig godt igang med at dyrke køkkenhave. Jeg er helt og aldeles klar over at alle aspekter af at dyrke køkkenhave ikke kan afdækkes på 3500 ord. Jeg håber at du oplever at jeg fik det væsentligste med. Skriv rigtigt gerne en kommentar eller stil gerne spørgsmål.

Godt haveår – og god dyrkningslyst
kh Liv