Have-hack: så Nigella hele tiden

I skærehaven vil der i løbet af sæsonen dukke et stykke bar jord op. Noget er afblomstret og kan fjernes.
Måske dyrker du både køkkenhave- og skærehave og har et stykke bar jord efter at du har høstet løg, hvidløg eller kartofler. Måske har dine efterårssåede kornblomster tabt pusten og trænger til at blive fjernet, eller ranunklerne kommet op til tørring. Når man, som jeg, dyrker skærehave på lidt plads, skal denne tomme plads selvfølgelig udnyttes. Derfor har jeg fundet på Nigella-tricket.

Sådan gør jeg

Tricket er simpelthen at drysse Nigella frø ud hver eneste gang der opstår en tom plads i skærehaven. Det kan være en række, eller en lille plet, det gør ikke den store forskel, Nigella kan nemlig godt vokse tæt. Sås frøene inden midten af Juli når de i blomst inden frosten. Sås de senere vil der være gode chancer for at de overvintrer som små planter og kommer i blomst året efter. Med denne metode er det muligt at høste smukke Nigella blomster og frøstande fra juni til frosten kommer.

om Nigella

Nigella er en vidunderlig plante og den har den fordel at den gror hurtigt og kan spire og vokse i både kulde og varme. Den korte udviklingstid, omkring to mdr. alt efter forholdene, gør at den kan sås midt på sommeren og alligevel nå at blomstre inden efterårets første frost.

Nigella sætter mange frø og de er lette at høste, så på dem måde er det let at blive selvforsynende med frø, til at lave dette lille trick. Der findes et hav af forskellige sorter med blomster i forskellige smukke farver og forskellige frøstande. Jeg er selv meget glad for Nigella damascena’ Albion black Pod’ med hvide blomster og mørke auberginefarvede frøstande.

Bierne er lige så vilde med Nigella, som haveejeren, så dyrker du ikke have for at høste blomster til buketter, kan du sagtens bruge tricket alligevel.

Nigella er en af de hårdføre sommerblomster (Hardy Annuals) og den kan derfor også efterårs-sås i september og overvintre på friland til en tidligere blomstring året efter. Læs meget mere om efterårssåning her.

Husk at du kan følge med i min skærehave på min instagramprofil eller facebookside.

Tak fordi du læste med, rigtig god fornøjelse med at dyrke dine egne blomster til buketter.

2 Comments Tilføj dine

  1. eva bruun's avatar eva bruun siger:

    Fantastisk ide. De er så hurtige til at komme og desværre også så hurtige til at gå i frø. Det vil jeg gøre i år.

    Like

Skriv et svar til eva bruun Annuller svar