Her i vintermørket er det skønt at kigge tilbage på billeder fra sidste havesæson og glædes over forventningen om endnu et blomstrende haveår.

Der har I mange år været noget der kunne ligne en konsensus iblandt haveejere om at gule blomster ikke rigtigt var værd at samle på. Jeg må da også indrømme at nogle nuancer af gul, ikke er det jeg er gladest for i haven, men jeg har altså tabt mit plantehjerte til planter med lysegule blomster. De kan kombineres med næsten alle farver, og de kan lyse op på en lidt skyggefuld plads.

I foråret er der mange lysegule narcisser at vælge imellem, min yndlings er den lille og yndige lysegule “Hawera”, der blomstrer med mange blomster pr. stængel og flere stængler pr. løg, den er én af de helt små narcisser, men sat i store grupper, kan den danne et helt lysegult tæppe. Jeg synes den er fuldstændig fantastisk og jeg vil mene at den skal have plads i hver en have.

En anden smuk lysegul forårsbebuder er den smukke hyacint “City of Harlem”, I en have som min, hvor hver plante skal kunne trives med mindst mulig indsats, efter den er plantet, er hyacinter ikke sagen, de er smukkest det første forår og sætter derefter færre og færre blomster, og opnår ikke den velkendte fyldige hyacintform.

Den svovlgule anemone,  Anemone nemorosa x ranunculoides er en  anden af mine forårsfarvoritter. Den er helt svagt lysegul og står i mit skovbundsbed og lyser op i det tidlige forår. Den er ikke meget i øjnefaldende men alligevel virkelig smuk, sådan én som man skal tage sig tid til at opdage når man snuser rundt i den første forårssol.

Den sidste lysegule forårsbebuder jeg her har valgt at tage med er en af de mest pompøse narcisser i min have, jeg kan ikke komme i tanke om sortsnavnet og jeg er faktisk ikke helt sikker på at jeg er fan, jeg er meget mere glad for de småblomstrende og mere naturnære blomster, men på et eller andet tidspunkt har denne meget fyldte narcis sneget sig ind i min have, og smuk er den jo trods alt, i al sin lysegule overdådighed.

For nogle år siden gik jeg tur på Holbæk Kirkegård, her blev jeg overrasket over at finde en meget stor og smuk magnolia, med rent lysegule blomster. Siden har jeg ønsket mig sådan én. Jeg finder den endnu mere elegant end de mere almindelige lyserøde typer, selvom de også er smukke. For to år siden plantede jeg en lille lysegul magnolie i min have, den var ikke ret stor og skuffet blev jeg da jeg opdagede at de nederste 3-4 grene var vildskud. Det første år kom der ingen blomster, men som det ses herunder så kom den efter det. Nu står den derude her i januar, med finde slanke knopper og lover endnu en smuk blomstring om et par måneder.

En af de lysegule sommerblomster jeg holder meget af er den nye sort af Stolt kavalerer, Cosmos bipinnatus “Xanthos”. Jeg så den første gang hos en sommerblomstavler i Sydsverige i efteråret 2015. Jeg har altid været rigtigt glad for Stolt kavalerer de er en rigtig god snitblomst og meget blomsterrige, de er endda gode til at selvså, så man kan have glæde af dem i mange år i træk. Jeg bruger dem i buketter hele sommeren og denne lysegule er rigtig god i kombination med næsten alle farver, på buketten på dette foto er det i kombination med andre Stolte Kavalerer og næsten sorte Dahlia.

Naturligvis har jeg også stauder i den fantastiske lysegule farve. Eftersom min interesse for lysegul er rimelig ny er de allesammen nye i haven, så ingen af dem er endnu veletableret, jeg glæder mig meget til de er vokset til og blive til lysende gule farvepletter i bedet.
Den lysegule gåseurt, Anthemis tinctoria ‘E.C. Buxton’er en fantastisk staude, den blomstrer hele sommeren, er meget holdbar i både haven og buketter.
Den lysende gule Sankt Hansurt har jeg først købt her i efteråret, jeg samler på sankt hans urt, så derfor var den selvskrevet i samlingen.
Den gule staudesolsikke, Helianthus ‘Lemon Queen’ er lidt mere gul end de øvrige lysegule, men alligevel ikke solsikkegul. Det er en fin staude der giver højde i bedet og sensommerfarve.
Den lysegule nellikerod, Geum ‘Gimlet’ har også den fine lysegule farve. Jeg holder meget af Geum, indtil for nyligt kendte jeg kun til Geum i varme farver, de varmt orange havde vi i min barndomshave. Men der findes rigtigt mange fine nye sorter af Geum, hvoraf flere er på min ønskeliste.

Tusind tak fordi du læste med, det blev vist en meget lang historie om lysegule blomster.