I foråret besluttede jeg at det var tid til at dyrke flere grøntsager. For år tilbage dyrkede jeg en del grøntsager. Vi havde altid lidt kartofler, bønner, ærter, gulerødder, løg, salat og kål af egen avl.
Dengang blandede jeg grøntsager og blomster i en kombineret køkken- og skærehave. Efterhånden som interessen for at dyrke skærehave voksede, blev det sværere at finde plads til grøntsagerne imellem blomsterne. De seneste år har der været færre og færre grøntsager for hvert år der gik. Jeg har dyrket enkelte grønkål, lidt hvidløg, lidt ærter – men altid sådan lidt på tålt ophold imellem alle blomsterne. Derfor fik jeg lyst til at dyrke grøntsager et andet sted i haven, et sted hvor de ikke skulle være på bekostning af mine elskede skæreblomster.
Om det var disse “krise-bevidstheds-tider” der pludselig prikkede til min lyst til at dyrke mere spiseligt, ved jeg ikke. Jeg kan fornemme at jeg ikke er den eneste, der pludselig har haft brug for at dyrke egne grøntsager; som en form for beredskab, om end den skala jeg har dyrket i, hverken gør os helt eller halvt selvforsynende, er der noget sært tilfredsstillende i at dyrke sin egen mad – at gøre noget proaktivt. Mon ikke vi er mange der finder en ro i at gøre noget – at handle?
Det første spadestik
En lun forårsagtig vinterdag tog projektet sin begyndelse. Jeg gik i gang med at rydde det bed, jeg havde udset til min kommende køkkenhave. Det var ikke helt enkelt, bedet har i en årrække været havens vilde bed – og der var mange af de vilde planter jeg gerne ville redde og finde nye voksepladser til. Der skulle altså ikke bare ryddes væk, der skulle gemmes og bevares en masse planter, som på dette tidspunkt mest af alt lignede små tørrede pinde. Igennem årene har jeg lagt i hundredvis af botaniske krokus i det vilde bed, alle disse skulle flyttes, så jeg kunne komme i gang med at forbedre jorden. Så der blev gravet og regeret i mange timer. Vilde planter blev pottet op, eller flyttet til nye placeringer rundt omkring i havens staudebede. Alle de små krokusknolde blev flyttet til et stykke græs, der gerne skulle blive en kommende løgplæne under bøgetræet. En enkelt af de vilde planter fik lov til at blive, nemlig kællingetand, jeg var opmærksom på at den i de foregående år har været værtsplante for havens bestand af sommerfuglen seksplettet køllesværmer og dens levesteder ville jeg helst ikke flytte på.
Snart havde jeg et “tomt” bed, der var klar til at blive jordforbedret. Det vilde bed er oprindeligt lavet med det mest ringe jord haven kunne byde på, gravet op i forbindelse med et terrasse-byggeri. Siden er der hvert år fjerne afklip og bevist ikke gødet, netop for at give de vilde planter bedre vækstbetingelser. Derfor var en grundig jordforbedring helt nødvendig, før der kunne dyrkes køkkenhave her. Ind kørtes læssevis af kompost, både fra min egen kompostbunke, men også fra genbrugspladsens store bunke af helt sort kompost. Jeg spredte store håndfulde af narturgødning (hønsegødning i pilleform) og håbede på at jeg med disse tiltag, havde fået gødet bedet godt nok op, til at gå fra udpint blomstereng til frodig køkkenhave. Egentlig ville jeg også gerne have tilført omsat hestemøg, men jeg havde ikke lige mulighed for at få hentet noget, så det bliver nok først næste år.
I processen måtte forhavens store rødbøg af med en gren, så der kunne komme mere lys til mit nye køkkenhavebed. At have en efterhånden ganske stor rødbøg på en helt almindelig parcelhusgrund, er til tider udfordrende. Lige så fantastisk den er, lige så stor en ulempe kan dens skygge være, når jeg ønsker at dyrke mere på vores rimeligt begrænsede plads.
Farvekombineret køkkenhave
Når det kommer til farvesammensætning i haven overlader jeg meget lidt til tilfældighederne, min indre æstetiker stornyder at kombinere farver og former så de passer smukt sammen. Derfor gik der heller ikke mange øjeblikke, fra tanken om at lave en ny køkkenhave – til skitsen over hvordan den skulle se ud var skriblet ned på papir. Sådan her så planen ud:
Det stod ret hurtigt klar for mig, at min drømme-køkkenhave indeholder ganske mange blomster. Jeg Nåede meget hurtigt fra salat, kål, bønner, ærter til morgenfrue, tallerkensmækker, artiskok osv. Jeg er nok bare i sidste ende en kæmpe blomsterpige! Der tegnede sig et billede af en køkkenhave i lilla og (lyse-)gule nuancer og snart gik startskuddet til jagten på frø til endnu flere lilla og gule grøntsager. Jeg havde allerede et lille lager af blå bønner, blå sukkerærter og gule rødbeder, men der blev suppleret med sukkerærter med gule bælge, gule bladbeder, gule sqaush, gule mikrotomater til friland, lilla grønkål m.fl. En drøm om en smuk køkkenhave i gule og lilla nuancer tog form i mit hoved.
Formen blev som det tidligere vilde bed og altså en form for “bønneformet” lav bakke. Den specille bed-form betød at jeg plantede og såede i blokke, frem for i rækker. Det fungerede faktisk ganske godt, især udplantning af forspirede “udplantningsplanter” af fx salat var let at placere på denne måde. De planter jeg såede direkte, som spinat og bableaf osv, markerede jeg felterne med pinde, så jeg vidste hvor der var sået. Det gav en lidt bøvlet lugning, da jeg ikke så godt kunne bruge en hakke, når planterne ikke stod på rækker, men da arealet er så lille, gik det helt fint. Det at plante i blokke, var med til at øge det dekorative element, da det hele så ud til at stå “tilfældigt”, hvilket gav et æstetisk lækkert selvgroet udtryk.
Planter i mikro-køkkenhaven
hermed en liste over nogle af de planter jeg dyrkede i min mikro-køkkenhave. Jeg dyrkede også en række salater og asiatiske bladgrøntsager, samt lidt andet fra frø jeg alligevel havde på lager.
- Gul sukkerært med lilla blomster – ‘Golden Sweet’
- Lilla sukkerært – ‘Shiraz’
- Grøn sukkerært med lilla blomster – ‘Carouby De Maussane’
- Grønkål ‘Red Russian’
- Kardon ‘Plein Blanc Amélioré’
- Gul Sqaush – ‘Atena Polka’
- Bladbede ‘Bright Yellow’
- Morgenfrue ‘ Snow Princess’
- Tallerkensmækker ‘Milkmaid’ og ‘Ice Age’
- gul Dwarf-tomat ‘Yellow Brickroad’
- gul mirko-tomat ‘Tumbling Tom’
Et kombineret fodboldværn og plante-klatrestativ
En udfordring med køkkenhavens placering i forhaven, er at det også er her mine drenge spiller fodbold. De har godt nok efterhånden en alder, hvor det ikke sker så ofte, men når fodbolden hives frem, er det til gengæld stærke teenager-ben der sparker bolden afsted, noget der kan nedlægge selv den stærkeste grønkålsplante. Derfor besluttede jeg ret hurtigt at der skulle indbygges en form for fodbold-værn i mit design af køkkenhaven. Jeg byggede et stativ af hasselstokke i varierende længder, som både skulle være et fodboldværn, et skulpturelt element, samt et klatrestativ til ærter og bønner. Hasselstokkene er blot gravet en smule ned i jorden og bundet sammen med jutesnor – en løsning der bare holder én sæson, men så er der mulighed for at lave noget nyt op spændende næste år.
Den sprødeste høst
Sommeren bød på massevis af sanketure til køkkenhaven. Pludselig kom jeg meget oftere i forhaven – hvilket var en rar forandring fra tidligere, hvor det næsten kun var baghaven med skærehave og drivhus jeg kom i dagligt. Vi spiste lækre hjemmedyrkede ærter, bønner og bladgrønt, pyntede salaten med tallerkensmækkerens stærke blade og blomster og morgenfruens cremehvide kronblade. Der var masser af timian, asiatiske bladgrøntsager og salater at plukke – det var en sand fornøjelse. Vi var selvforsynede med squash det meste af sommeren og nød også hestebønner, rucola, sukkerærter og verdens mindste gule rødbeder af egen avl. Arealet var lille og udbyttet derfor heller ikke prangende, men som et sprødt supplement til sommerens måltider, fungerede denne størrelse køkkenhave udmærket. I løbet af sommeren kom flere af mine køkkenhave-kyndige veninder forbi og min lille køkkenhave blev omtalt som “nuttet”… (den lader vi lige stå et øjeblik)
På en bakketop
Henover sommeren blev det tydeligt at det dyrke køkkenhave på en bakke, endda et lidt vindudsat sted, kræver noget mere vanding end jeg havde opsamlet regnvand til. Sensommeren blev derfor ikke et kæmpe hit, køkkenhaven fik simpelthen ikke vand nok. Ærterne fik hurtigt meldug, bønnerne blev ikke til så meget som jeg havde håbet på, rødbederne blev bittesmå, de sidst såede salater bitre og seje – i det hele taget var det tydeligt at der var blevet for tørt i for lang tid. Måske vil end yderligere tilførsel af humusrig jordforbedring gøre en forskel, måske bliver jeg nødt til at grave bakken væk og planen bedet ud, før det bliver en ægte succes, i de lange tørre perioder vi efterhånden har hver sommer er det lidt “op ad bakke” at vande et forhøjet bed. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvordan og hvorledes køkkenhaven skal være i år, men jeg forestiller mig at dyrke køkkenhave i forhaven igen i den kommende sæson. Måske endda i en ny og inspirerende farveskala 😉
Tak fordi du læste med. Jeg håber at du fik lidt ny inspiration af at læse om min lille nuttede dekorative og farvekoordinerede køkkenhave.
Liv
PS: det var i øvrigt godt at kællingetanden blev, de seksplettede køllesværmere kom forbi og deres larver spiste løs af planterne jeg havde beholdt for deres skyld. Dermed blev en ny generation af denne særegne sommerfugl sikret.
PlanteLiv 