Hvad jeg lærte af skærehaven 2022

Vi nærmer os årsskiftet, på denne årstid er der tradition for at evaluere på året der gik. Hermed årets store: “året der gik i skærehaven” blogindlæg. Her opsummerer jeg hvad der gik godt og mindre godt i min skærehave i år. Hvad jeg vil lære af til næste år og hvad jeg nok vil gøre anderledes næste år og hvad jeg helt sikkert skal gentage.

Lækre Løvemund

Jeg tror aldrig før jeg har haft så stor succes med løvemund som i år. Jeg havde simpelthen mængder af smukke, ranke blomsterspir i alverdens farver.Jeg tror en del af successen skyldes at jeg er blevet opmærksom på at løvemund er meget hårdføre. De var derfor det allerførste jeg plantede ud i haven, allerede den 24. april blev de plantet ud i et bed i haven. I år var jeg også god til at få sat støttenet over mine planter, så de ikke væltede, men blev høje og ranke, med lige stængler. Den helt store høst lå først på sommeren, derefter kom en pause og siden en lidt mere sparsom anden blomstring, der var dog stadigvæk blomster at finde da frosten ramte sidst i oktober. Alt i alt er jeg ovenud tilfreds med høsten.

Løvemund er egentlig flerårig, selvom den ofte dyrkes som etårig når sigtet er snitblomster. Min oplevelse er at planterne ikke preformer lige så godt andet år, det er som om de bliver mere modtagelige overfor rust og andre ødelæggende svampeangreb og sygdomme andet år. Derfor vælger jeg ofte at starte nye hvert år, uanset om der er planter der har overlevet vinteren i skærehaven.

No-dig Dahliabed

I det tidlige forår lavede jeg et nyt bed. Efter vi sidste år fik en shelter i haven, var der blevet en sær lille stump græs imellem shelteren og skærehaven, den skulle naturligvis laves til blomsterbed og dermed udvide min skærehave.

Det var mit første forsøg med et “no-dig bed”, lavet helt uden at grave græstørv væk. Jeg udlagde et lag pap ovenpå græsplænen, bare helt almindelige papkasser bredt ud i et lag. Vi lejede en kompostkværn og dækkede pappet med ret groft hakket organiske materiale i form af staudetoppe, grove dele fra kompostbunken osv. Til sidst blev det hele dækket med mere omsat kompost fra bunden af kompostbunken, i alt blev laget ovenpå pappet på omkring 7 cm – selvom mit mål var 10-15 cm som jeg har set anbefalet flere steder.

Da jeg henover vinteren havde fået indkøb en hel del Dahliaknolde, mange flere end der var plads til i haven. Var tanken at det nye bed skulle bruges til Dahlia. I en periode i foråret var jeg lidt bekymret for hvordan det skulle kunne lade sig gøre at grave Dahlia ned, i et bed hvor græs og pap var kun få centimeter under jordoverfladen. Det lykkedes dog fint at grave mine forspirede Dahlia ned, da det blev tid engang i starten af maj. Måske fordi pappet havde nået at gøre sit, i de måneder der gik fra bedet blev lavet, til det blev taget i brug? Hele sommeren har bedet været bugnende fyldt med smukke blomster. Jeg har dog i løbet af sæsonen kunne konstatere at enkelte af knoldene lå lige vel højt, de stak op over jorden og fik hele planten til at vælte sidst på sæsonen. Nu er pappet væk og jeg kan grave knoldene længere ned næste år. Alt i alt har det været super let at etablere et bed på denne måde. Næste gang vil jeg dog huske at fjerne alt tape fra pap-kassserne, da jeg nu møder strimler af tape, i mit bed.

I år havde jeg Prydtobak sammen med mine Dahlia, det var en kæmpe succes og skal helt sikkert gentages næste år. Selvom jeg måske skal have lidt færre Prydtobak, hvis der skal være plads til alle mine Dahlia.

Nyt no-dig bed ses til højre for stien hhv. nyanlagt og om sommeren

Solsorte og solsikker

Jeg er vild med solsikker, men har altid et mas med at finde en egnet plads til dem, i min lille have. i 2021 lykkedes det, der stod de så smukt langs med hegnet ind imod naboen. I år var planen at de skulle være samme sted og endda få lidt ekstra plads i mit nye bed ved shelteren. Jeg udvalgte en lang række lækre sorter, der var lagt op til en sand solsikke-fest. Jeg såede solsikkerne direkte, det plejer jeg at have stor succes med. Der var dog flere grunde til at jeg langt fra oplevede den solsikke-fest jeg havde forventet. Den første var at solsortene elskede at rode rundt i al den friske kompost, bedet var dækket med. Solsortene væltede mange små nyspirede solsikkeplanter, de spiste sikkert også en del af de lækre olieholdige solsikkefrø – det er ikke uden grund at solsikkefrø sælges som fuglefoder. De planter der rent faktisk lykkedes med at vokse op, stod så mast af frugtbuske og Dahlia at de ikke fik lys og luft nok til at udvikle sig optimalt. Året før, hvor solsikkerne lykkedes bedre på samme plads, var bærbuskene nyplantede og skyggede ikke nær så meget. Alt i alt blev de til meget få solsikker i min skærehave i år. Det håber jeg at ændre på næste år, selvom jeg aldrig kommer til at dyrke helt vildt mange solsikker, det har jeg desværre ikke kvadratmeterne til. Solsikker er store planter, de skygger og tager vand og næring fra andre blomster, derfor er de svære at placere smart, i den lille have.

Drivhusblomster var et kæmpe hit

2022 blev første hele sæson med et blomsterbed i mit drivhus. Jeg er simpelthen så begejstret for konceptet. Imens sneen dalede ned udenfor drivhuset, kunne jeg hente sprøde tulipaner til vaserne i mit “drivhus-blomster-bed”. Tulipanerne i drivhuset var plukkeklar mindst tre uger tidligere end dem i haven. Hele tre hold blomster nåede jeg at have glæde af i mit drivhusbed. Først var der tulipaner og narcisser. Derefter fik jeg tidlige blomster fra “hardy annuals” sået i efteråret – her var drivhuset en drøm af elegante hvide blomster fra Enkeblomst ‘Snowmaiden’, hvide skærme fra blomsterkørvel, smukke hjerteformede aks fra Stor hjertegræs og vidunderlige kornvalmuer i dybe farver af sorten ‘Pandora’. Samtidig var der også ranunkler og franske anemoner at høste. Siden plantede jeg Frøkenhat ud i bedet, de blomstrede langt ind i sensommeren og stod smukke selv efter dem i haven var begyndt at lide under kulden. Næste år vil jeg helt sikkert gå efter tre hold blomster i drivhuset igen. Jeg har lært at drivhuset hurtigt bliver varmt først på sommeren, derfor skal de blomster der skal stå for den tredje blomstring være meget varmetålende. Her er Frøkenhat oplagt, da de virkelige stortrives med varme. Vanding og gødning er nødvendigt i drivhuset, i perioder kom jeg der ikke flittigt nok med vandet og det kunne tydligt ses på væksten. Men alt i alt var det en stor succes med drivhusblomster.

De franske anemoner og ranunklerne kom meget flot fra start og var i blomst tidligere end dem i haven. Tilgengæld nåede de kun lige præcis at sætte en enkelt blomst, inden varmen fik dem til at gå i dvale og dermed stoppe produktionen af nye blomster. Jeg havde derfor besluttet ikke at sætte dem i drivhuset igen dette efterår. Det viser sig dog at jeg havde glemt en del knolde i jorden, og de har overlevet. Så i skrivende stund ser det ud til at jeg igen skal have både franske anemoner og ranunkler i mit drivhus. Så må vi se om varmen kommer lidt senere i år, der skal ikke mange dage med temperaturer over tyve grader til, før de går i stå i deres vækst. De temperaturer rammer drivhuset snildt en varm dag i maj.

Skærehaven kan ikke udvides mere…!

Jeg er nået til det punkt hvor skærehaven fylder det den kan i vores have. Vi har en klassisk parcelhusgrund på 800 kvadratmeter, her bor en hel familie, haven skal altså også rumme mand og børn – ikke kun mine blomsterdrømme. Vi har derfor brug for plads til terrasse, boldspil, opsætning af svømmebassin om sommeren osv. Derfor er der en naturlig grænse for hvor meget skærehaven kan fylde og den vurderer jeg er nået nu. Det kommende år bliver derfor første år siden vi flyttede ind, hvor jeg ikke udvider min skærehave. Det kan godt ærgre mig, jeg har mange planter jeg gerne vil prøvedyrke og ikke plads til at dyrke dem alle. På den anden side giver de snævre rammer mig hele tiden et incitament til at eksperimentere og presse flere blomster ind på de få kvadratmeter jeg har at dyrke på.

I år prøvede jeg som noget nyt at så et hold hurtigt voksende blomster i juli. Da det blev tid til at rydde de efterårssåede blomster (læs om efterårssåning her), og da kornvalmuerne var afblomstret stod jeg pludselig med et pænt stykke bar jord. Her såede jeg Californisk Guldvalmue, forskellige Nigella og den smukke røde græs Setaria ‘ Red Jewel’. Alle sammen planter der udvikler sig hurtigt. På den måde fik jeg endnu en blomstring, ud af samme stykke jord. Planterne sprang først ud få uger før første frost, som ramte min have den 20. oktober. Derfor var det kun lidt jeg nåede at høste, men trods alt bedre end at have jorden stående bar halvdelen af sommeren. Næste år vil jeg prøve at komme i gang med at sommerså lidt tidligere.

Læs med næste gang

Læs med næste gang, hvor jeg afslører min store bedplan for skærehaven i 2023, inklusive navne på de 90 forskellige blomster og planter, jeg forventer at dyrke i min skærehave i den kommende sæson. Den store skærehaveplan plejer at udkomme imellem jul og nytår, det tænker jeg at den gør igen i år, så hold øje med bloggen i din juleferie.

Husk at jeg laver buket-julekalender på mine profiler på Facebook og Instagram. Hver dag i december deler jeg en buket plukket i min have i 2022 og sætter navn på tre af de blomster der er i buketten. På den måde kommer jeg til at vise 72 forskellige skønne blomster til buketter, i løbet af de 24. dage frem til jul. Jeg håber at det kan inspirere til nye plantevalg til din skærehave næste år.

De bedste julehilsner

Liv

2 Comments Tilføj dine

  1. eva bruun siger:

    Tak for deling af erfaringer fra 2022. glæder mig til kalender og afsløring af 2023 planer:)

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s