Haven i september

Der er stadigvæk blomsteroplevelser i vente, selvom det nu er efterår. Det er nu haven skifter til de brændte efterårsfarver – nu tager det røde og orange løv over.

I forhaven står en enkelt prydgræs med de fineste aks, de lyser sølvgråt i eftermiddagslyset. Der er ingen tvivl om at der skal plantes flere prydgræsser i haven, så endnu flere sølvglimtende aks kan pryde efterårshaven fremover. Den lysegule okseøje, Anthemis tinctoria ‘E.C. Buxton’ , som jeg købte sidste år, er allerede blevet en favorit – den lyse gule farve egner sig i langt de fleste buketter, den har blomstret rigt hele sommeren og den blomstrer endnu. Den er dog meget tyndløvet i bunden, så jeg tænker at den skal have selskab af en staude der kan dække bunden, måske en af de stedsegrønne storkenæb.

Her i haven har vi endnu fornøjelsen af mange solsikker. Der er virkeligt mange fine sorter i mange andre farver og størrelser en den klassiske store gule. Denne skønhed står og lyser op i køkkenhaven i disse dage.

dsc_0369-2
Efterår er også tiden til at drømme om det næste have-år, noget af det jeg drømmer om at prøve i haven næste år, er bleggule solsikker, i det hele taget ønsker jeg mig flere bleggule blomster i haven.

Efteråret er også ved at gøre indtog i det nye staudebed ved terrassen. Den rødbladede vejbred jeg fik foræret af en kollega tidligere på året har virkelig etableret sig hurtigt, jeg begynder at overveje om den bliver for aggressiv at have i bedet. Nu får den en chance fordi dens rødlige løv og aksformede blomsterstande står rigtigt fint til kertepileurten og staudesalviens aksformede blomster.
Silkepæonerne står med knaldrøde blade og storkenæbene er også ved at få efterårsrøde blade. Der er lagt tulipanløg, så næste forår kan blive endnu flottere.
Sommerfuglene flokkes om kæmpeverbenaen og oreganoen, det er en fornøjelse at se på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s