Det nye staudebed er en daglig glæde, her i slutningen af august stråler det som aldrig før.
Jeg er helt sikker på at skabe et staudebed lige ud for stuen var den helt rigtige beslutning, selvom det i anlægsfasen gav en del overvejelser at terrassedøren ikke ville komme til at være udfor den brede del af terrassen.

Bedet tiltrækker mange sommerfugle på solskinsdage sidder der flere håndfulde nældens takvinge i bedet; særligt den lilla blomstrende meriantiltrækker sommerfugle. Der er mange merian, Oreganum vulgare, i bedet, jeg tror de er af sorten ‘Herrenhausen’ men eftersom de er en aflægger fra min mor, er jeg ikke sikker på sorten. I de seneste år har jeg anvendt merian som en prydplante, de har en lang blomstring, er nøjsomme og stabile og jeg gider alligevel ikke rigtigt at anvende dem friske i mad – da smagen ikke er ret kraftig, så hvorfor gemme dem i krydderurtebedet?
Derfor er merian en af de fyldstauder jeg har brugt mange af i det nye bed, jeg havde dem i forvejen, så det var også en del af forklaringen på at det blev dem.

Lidt efterårsfarver er der efterhånden også i det nye bed. Især silkepæonernes løv har en utrolig smuk rødlig glød nu – det er lige før de er endnu smukkere nu, end når de står med deres pink blomsterflor. En enkelt sankthansurt har også fået plads idet nye staudebed, med tiden skulle det gerne blive til flere når stiklingerne slår an. Målet er at alle stauder gentages igennem bedet, bliver det lidt skævt kun med en enkelt af hver.
Det er i øvrigt en særligt smuk mørkløvet sort jeg købte hos Staudefeen.dk sidste år, den hedder Sedum telephium ‘Purple Emperor’.
(eller faktisk har den skiftet navn, så den ikke hedder Sedum men Hylotelephium, men det har jeg ikke helt vænnet mig til endnu)

Og nu går der ikke længe før der skal lægges nye tulipanløg i bedet så der er noget at glæde sig til vinteren igennem.